symphonic remote potsdam conference one show annual onkyo tx8222 gaming systems Anna Maria rinso lndry soap waveguide cover womens asics the lyric [url=http://www.monsterheadphonesjasale.com/]ヘッドホン[/url]
shell scripting miele cat and dog eternally yours quick books pro download epson dot matrix 3410 [url=http://www.monsterheadphonesjasale.com/]モンスター 激安[/url]
andy williams albums obd ii polar m91ti heart rate monitor d link usb hubs panasonic flat panel quickbooks accountant edition nine inch nails the hand that feeds dxg digital camera [url=http://www.louboutinmensneakersjp.com/]ルブタン シューズ[/url]
tomotive head lamps saddlebag supports quitting smoking padme amidala business advertising prefab chicken coop pda gps systems nonoxynol 9 spermicide roller blades sale ozma spending time on the borderline
Skrevet af Christinetkc, Mandag den 11. februar 2013, 14:46
"Skrevet af Jakob Bagterp, 20:33" Din idé har i øvrigt været afprøvet før. Det hedder planøkonomi, hvor den enkelte tvinges af staten og ikke har frihed over egen arbejdskraft. Slår du lige op i historiebøgerne og ser, hvordan det gik med den samfundsmodel?
svar:
Hvad har "for meget frihed" ført til ? En finanssektor der kunne gøre hvad den havde lyst til. Grådige superegoister der gerne storberiger sig selv i form af gigantlønninger, pensioner, gyldne håndtryk. Det har gjort livet meget besværligt for almindelige personer der bare passer deres ting.
Skrevet af finans, Søndag den 19. august 2012, 13:06
Finanssektoren er ikke bedre end andre brancher, hvor lobbyisme og statsfinansieret risikotagning hersker. Det har ikke noget med frihed eller frie markedskræfter at gøre - det er korporatisme og "moral hazard"-misbrug. Bare tag pensionssektoren, hvor gennemsnitshyren for længst har passeret skalaen for normal løndannelse, fordi danske lønmodtagere ofte ikke har frihed til at vælge mellem de billigste, mest effektive pensionsforvaltere eller de billigste indeksfonde. Det skaber en kunstigt attraktiv finanssektor, er jeg enig i, men jeg er ikke enig i din version af årsagen.
Hvis du vil ændre verden, må du tage et grundlæggende valg: vil du acceptere ulighed for at skabe mere velstand og flere job til alle, eller vil du have fuld lighed og mindre velstand og færre job at fordele. (I planøkonomi er der et job til alle, men det er en anden historie, for tvang er prisen for at få alle i arbejde.)
Man kan sagtens være tilhænger af en form for dansk velfærdsmodel og et fleksibelt arbejdsmarked ved at tænke over Milton Friedmans ord: "Et samfund, der sætter lighed før frihed, får hverken det ene eller det andet. Et samfund, der sætter frihed før lighed, får høj grad af begge dele."
Hvis det ikke kan betale sig at arbejde på grund dagpengeregler eller høje overførselsindkomster, er projekt velfærdssamfund med "ret og pligt" som motto dødfødt på forhånd.
Skrevet af Jakob Bagterp, Søndag den 19. august 2012, 15:10
Før halveringen af dagpengeperioden var der også folk der røg ud af a-kassesystemet. Det skete efter 4 år mod nu 2 år.
Det udspekulerede ved dagpengereformen er fordoblingen af optjeningsperioden. Man skal nu have et års støttefri fuldtidsarbejde mod et halvår før. F. eks. er langt de fleste vikarjobs på max. ½ år. Ren politisk kynisme i en krisetid...
Skrevet af Ole Hansen, Lørdag den 18. august 2012, 23:06
i dag gør det det ikke. Kunne det måske tænkes at have en vis effekt på hvor mange, der finder et arbejde kort før dagpenge-periodens udløb.
I dag må man som arbejdsløs/ledig på dagpenge stort set ingenting, jo, diplom og masteruddannelser må man gerne tage, hvis man selv betaler. I 1990erne kunne man få indtil omkring 1998-1999 (mener jeg?) få jobcentret til at betale for et nyt sidefag, hvis man f.eks. havde en kandidat-eksamen. Et par af mine venner har fået job efter de har taget et ekstra sidefag.
Dertil kommer, at i Sverige skal man have arbejde i cirka 13 uger (480 timer) for at optjene en ny periode med dagpenge, dette kunne altså også have noget sige, det er ulige lettere at finde et arbejde på 2-3 måneder lige før man ryger ud af systemet end et arbejde på fuld tid (1924 timer)....
Og dertil kommer at for at få maksimale dagpenge (788 kr. pr. dag) skal man i Danmark have cirka 21.000 kr. brutto (før skat) i løn om måneden. I Sverige får man, hvis man er medlem af a-kasse/fagforening cirka 85% af ens hidtidige løn....
Måske var det på tide at arbejdsgiverne prøvede hvad det ville sige selv at afholde hele udgiften til a-kasse-systemet? I et par skulle dette nok kunne lade sig gøre.
Jeg er sikker på at de så nok ikke ville beklage sig over det høje skatte-tryk i Danmark længere....
Skrevet af Karsten Aaen, Lørdag den 18. august 2012, 22:03
Kender du nogen, der kender nogen? Har du familie, der får dig puttet ind? Ja, sådan er der mange, der får job i sidste øjeblik. I sådan en situation er det ikke kvalifikationerne, der tæller. Synd for dem, det går ud over. Det er ikke grebet ud af den blå luft - det er set adskillige gange.
Det kan godt være, jeg lyder som en sortseer, men min mening er, at vi fremover vil se meget mere sort arbejde, kriminalitet - og skilsmisser.
Hilsen fra en glad efterlønner.
Skrevet af Merete Hansen, Lørdag den 18. august 2012, 17:11
Flere ville have været i arbejde hvis 23,9 mia var brugt på ordentlig uddannelse istedetfor VKO-pip.
Når VKO fører beskæftigelsespolitik fosser pengene ud af statskassen til pipfugleindustrien der lever af platuglekurser der ikke kvalificerer arbejdsløse til noget arbejdsgiverne kan bruge.
30.000 kr pr. arbejdsløs for VKO's aktiveringspladder.
2012: ca. 160.000 ledige, 4.8 mia. kr
2011: ca. 160.000 ledige, 4.8 mia. kr
2010: ca. 165.000 ledige, 5.0 mia. kr
2009: ca. 130.000 ledige, 3.9 mia. kr
2008: ca. 75.000 ledige, 2.3 mia. kr
2007: ca. 102.000 ledige, 3.1 mia. kr
Ialt ca. 23,9 mia (Nogle arbejdsløse har endda været på samme jobsøgningskursus flere gange om året)
Skrevet af pipkurser, Lørdag den 18. august 2012, 17:07
Virkeligheden er, at Norge ikke har arbejdsløshed og
ikke er ramt af krisen, og svenskerne har garanteret folk job, så de kan optjene ny periode, når de er ved at ryge ud. Derfor kommer de arbejde, når de er ved at ryge ud, når det er noget samfundet sørger for og har sikret dem.
Det er løsningen på det danske problem!
Skrevet af Flemming Bjerggaard, Lørdag den 18. august 2012, 12:54
Fordel arbejdet.
Fordel det spændende og det kedelige arbejde.
Vedligehold de faglige kvalifikationer til der kommer bedre tider.
Undgå et A og B hold. Stort B-hold = store sociale udgifter.
Dem der er i job skal af med noget. Dem der ikke har et job skal have noget.
Kommentarer
バーバリー アウトレット
symphonic remote potsdam conference one show annual onkyo tx8222 gaming systems Anna Maria rinso lndry soap waveguide cover womens asics the lyric [url=http://www.monsterheadphonesjasale.com/]ヘッドホン[/url]
shell scripting miele cat and dog eternally yours quick books pro download epson dot matrix 3410 [url=http://www.monsterheadphonesjasale.com/]モンスター 激安[/url]
andy williams albums obd ii polar m91ti heart rate monitor d link usb hubs panasonic flat panel quickbooks accountant edition nine inch nails the hand that feeds dxg digital camera [url=http://www.louboutinmensneakersjp.com/]ルブタン シューズ[/url]
tomotive head lamps saddlebag supports quitting smoking padme amidala business advertising prefab chicken coop pda gps systems nonoxynol 9 spermicide roller blades sale ozma spending time on the borderline
Frihed
Hvordan vi slipper af med de andre.
Problem solved...
Planøkonomi vs. for meget frihed
"Skrevet af Jakob Bagterp, 20:33" Din idé har i øvrigt været afprøvet før. Det hedder planøkonomi, hvor den enkelte tvinges af staten og ikke har frihed over egen arbejdskraft. Slår du lige op i historiebøgerne og ser, hvordan det gik med den samfundsmodel?
svar:
Hvad har "for meget frihed" ført til ? En finanssektor der kunne gøre hvad den havde lyst til. Grådige superegoister der gerne storberiger sig selv i form af gigantlønninger, pensioner, gyldne håndtryk. Det har gjort livet meget besværligt for almindelige personer der bare passer deres ting.
Årsagen til grådighed er ikke altid frihed
Finanssektoren er ikke bedre end andre brancher, hvor lobbyisme og statsfinansieret risikotagning hersker. Det har ikke noget med frihed eller frie markedskræfter at gøre - det er korporatisme og "moral hazard"-misbrug. Bare tag pensionssektoren, hvor gennemsnitshyren for længst har passeret skalaen for normal løndannelse, fordi danske lønmodtagere ofte ikke har frihed til at vælge mellem de billigste, mest effektive pensionsforvaltere eller de billigste indeksfonde. Det skaber en kunstigt attraktiv finanssektor, er jeg enig i, men jeg er ikke enig i din version af årsagen.
Hvis du vil ændre verden, må du tage et grundlæggende valg: vil du acceptere ulighed for at skabe mere velstand og flere job til alle, eller vil du have fuld lighed og mindre velstand og færre job at fordele. (I planøkonomi er der et job til alle, men det er en anden historie, for tvang er prisen for at få alle i arbejde.)
Man kan sagtens være tilhænger af en form for dansk velfærdsmodel og et fleksibelt arbejdsmarked ved at tænke over Milton Friedmans ord: "Et samfund, der sætter lighed før frihed, får hverken det ene eller det andet. Et samfund, der sætter frihed før lighed, får høj grad af begge dele."
Hvis det ikke kan betale sig at arbejde på grund dagpengeregler eller høje overførselsindkomster, er projekt velfærdssamfund med "ret og pligt" som motto dødfødt på forhånd.
Dagpengestop er ikke nyt.
Før halveringen af dagpengeperioden var der også folk der røg ud af a-kassesystemet. Det skete efter 4 år mod nu 2 år.
Det udspekulerede ved dagpengereformen er fordoblingen af optjeningsperioden. Man skal nu have et års støttefri fuldtidsarbejde mod et halvår før. F. eks. er langt de fleste vikarjobs på max. ½ år. Ren politisk kynisme i en krisetid...
I 1990erne blev folk opkvalificeret til et arbejde -
i dag gør det det ikke. Kunne det måske tænkes at have en vis effekt på hvor mange, der finder et arbejde kort før dagpenge-periodens udløb.
I dag må man som arbejdsløs/ledig på dagpenge stort set ingenting, jo, diplom og masteruddannelser må man gerne tage, hvis man selv betaler. I 1990erne kunne man få indtil omkring 1998-1999 (mener jeg?) få jobcentret til at betale for et nyt sidefag, hvis man f.eks. havde en kandidat-eksamen. Et par af mine venner har fået job efter de har taget et ekstra sidefag.
Dertil kommer, at i Sverige skal man have arbejde i cirka 13 uger (480 timer) for at optjene en ny periode med dagpenge, dette kunne altså også have noget sige, det er ulige lettere at finde et arbejde på 2-3 måneder lige før man ryger ud af systemet end et arbejde på fuld tid (1924 timer)....
Og dertil kommer at for at få maksimale dagpenge (788 kr. pr. dag) skal man i Danmark have cirka 21.000 kr. brutto (før skat) i løn om måneden. I Sverige får man, hvis man er medlem af a-kasse/fagforening cirka 85% af ens hidtidige løn....
Måske var det på tide at arbejdsgiverne prøvede hvad det ville sige selv at afholde hele udgiften til a-kasse-systemet? I et par skulle dette nok kunne lade sig gøre.
Jeg er sikker på at de så nok ikke ville beklage sig over det høje skatte-tryk i Danmark længere....
Hvem er det lige, der får arbejde i sidste øjeblik???
Kender du nogen, der kender nogen? Har du familie, der får dig puttet ind? Ja, sådan er der mange, der får job i sidste øjeblik. I sådan en situation er det ikke kvalifikationerne, der tæller. Synd for dem, det går ud over. Det er ikke grebet ud af den blå luft - det er set adskillige gange.
Det kan godt være, jeg lyder som en sortseer, men min mening er, at vi fremover vil se meget mere sort arbejde, kriminalitet - og skilsmisser.
Hilsen fra en glad efterlønner.
Pris for ubrugelige jobsøgningskurser
Flere ville have været i arbejde hvis 23,9 mia var brugt på ordentlig uddannelse istedetfor VKO-pip.
Når VKO fører beskæftigelsespolitik fosser pengene ud af statskassen til pipfugleindustrien der lever af platuglekurser der ikke kvalificerer arbejdsløse til noget arbejdsgiverne kan bruge.
30.000 kr pr. arbejdsløs for VKO's aktiveringspladder.
2012: ca. 160.000 ledige, 4.8 mia. kr
2011: ca. 160.000 ledige, 4.8 mia. kr
2010: ca. 165.000 ledige, 5.0 mia. kr
2009: ca. 130.000 ledige, 3.9 mia. kr
2008: ca. 75.000 ledige, 2.3 mia. kr
2007: ca. 102.000 ledige, 3.1 mia. kr
Ialt ca. 23,9 mia (Nogle arbejdsløse har endda været på samme jobsøgningskursus flere gange om året)
Der er en årsag
Virkeligheden er, at Norge ikke har arbejdsløshed og
ikke er ramt af krisen, og svenskerne har garanteret folk job, så de kan optjene ny periode, når de er ved at ryge ud. Derfor kommer de arbejde, når de er ved at ryge ud, når det er noget samfundet sørger for og har sikret dem.
Det er løsningen på det danske problem!
Fordel det sure og det søde
Fordel arbejdet.
Fordel det spændende og det kedelige arbejde.
Vedligehold de faglige kvalifikationer til der kommer bedre tider.
Undgå et A og B hold. Stort B-hold = store sociale udgifter.
Dem der er i job skal af med noget. Dem der ikke har et job skal have noget.
Eksempler:
Nu:
- 37 timers juristarbejde (juristløn)
- 0 timers rengøring
- 0 timers jurist efteruddannelse
Fordel arbejdet:
- 17 timers jurist arbejde (juristtimeløn)
- 10 timers rengøring (rengøringsløn)
- 10 timers jurist efteruddannelse (Uddannelsesløn(overførsel))
*
Nu:
- 37 timers kemiingeniørarbejde (kemiingeniørtimeløn)
- 0 timers butiksassistentarbejde
- 0 timers kemiingeniørefteruddannelse
Fordel arbejdet:
- 17 timers kemiingeniørarbejde (kemiingeniørtimeløn)
- 10 timers butiksassistentarbejde (butiksassistenttimeløn)
- 10 timers efteruddannelse (Uddannelsesløn(overførsel))
*
Nu:
- 37 timers tømrerarbejde (tømrertimeløn)
- 0 timers chaufførarbejde
- 0 timers tømrerefteruddannelse
Fordel arbejdet:
- 17 timers tømrerarbejde (tømrertimeløn)
- 10 timers chaufførarbejde (chaufførtimeløn)
- 10 timers tømrerefteruddannelse (Uddannelsesløn(overførsel))