Del : SMS

Da rumænerne demonstrerede mod 3F

30BUS3F-1.jpg
Det var den omvendte verden, da rumænske ærteplukkere i sommer lånte deres arbejdsgivers bus for at køre til Nyborg og protestere mod fagforeningen 3F. Arkivfoto: Mogens Zender

Modstand. I sommer valgte en flok rumænske plukkere at demonstrere mod fagforeningen 3F, der havde beskyldt deres arbejdsgiver for løndumping.

Artiklen fortsætter under annoncen

Normalt nedlægger de ansatte arbejdet, fordi de er utilfredse med deres arbejdsgiver.

Men sådan var det ikke tilbage i juli, da en flok rumænske ærteplukkere ved Refsvindinge på Fyn fik lov til at låne deres arbejds- givers bus og kørte ind for foran fagforeningens 3Fs kontor i Nyborg. Her demonstrerede de til fordel for deres arbejdsgiver, ærteproducent Peter Skov Johansen. Med skilte som »Peas and Love« og »Give Peas a chance« bad de pænt 3F om at lade dem arbejde i fred.

Producenten var under anklage af fagfore-ningen, fordi han havde oprettet et selskab kaldet Greenpeas, hvorigennem han havde ansat de mere end 200 rumænerne. Selskabet var bare ikke omfattet af overenskomsten, men fungerede som en underentreprenør til hans anden virksomhed.

De ansatte rumænere var derfor på akkordløn og kunne ikke regne med et fast ugentligt timetal.

Fagforeningen mente samtidig, at ærteproducenten havde inddraget de ansattes pas og havde talt med to rumænere, som forklarede, at de fik under 200 kroner om dagen i løn. Så selv om producenten påpegede, at nogle af dem tjente mere end overenskomsten, rullede sagen.

Vindersag for fagforening

I efteråret indgik parterne et forlig. Resultatet blev, at ærteproducenten skulle betale 200.000 kroner, hvoraf de 50.000 kroner skulle udbetales til de seks rumænere, der var medlem af 3F. Resten modtog 3F som en bod.

»Vi valgte at indgå et forlig, der blev så billigt som muligt for arbejdsgiveren. Det stod klart, at han havde begået en fejl, fordi hans andet firma ikke var omfattet af overenskomsten. Han ville ikke vinde sagen, hvis den kom videre i systemet,» siger Johnny Ulff Larsen, direktør i GLS-A, der førte sagen på vegne af Peter Skov Johansen.

Hos 3F forklarer Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i 3Fs Grønne Gruppe, at fagforeningen ikke kan føre sager på vegne af udlændinge, som ikke er medlemmer hos dem.

»Når de ligefrem har været med til at demonstrere mod os og heller ikke er medlemmer, kan de ikke forvente, at vi taler deres sag.« siger han.

Det var ren forhandling

Hvorfor blev boden tre gange så stor som det beløb, de seks rumænere skulle have?

»Det var en ren forhandling. Hvis sagen gik videre, skulle en dommer fastsætte en bod, så når arbejdsgiverne har indgået forlig med os, må det jo være fordi, de erkender fejlen. Vi ser desværre alle mulige konstruktioner, hvor arbejdsgiverne forsøger at komme uden om overenskomsten, fordi de udnytter udlændinge, som slet ikke ved, hvad de har krav på, når de arbejder i Danmark,« siger Morten Fischer-Nielsen.Gør de ikke det samme som industrien, der flytter arbejdspladserne til udlandet, fordi omkostningerne er for høje i Danmark?

»Det vil altid være vores opgave at forhindre udnyttelse og løndumping i Danmark. Det vil vi blive ved med at kæmpe for,« siger han.

Peter Skov Johansen erkender, at han har begået en fejl, men vil ikke medvirke i artiklen. Tidligere har han udtrykt stor forundring over anklagerne fra 3F.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere