Det er vanvittigt at vi på den måde straffer os selv med en al for ringe forsyning af kroner. Er kroner måske ikke det som stat og kommuner kunne bruge flere af? Hvor mange ekstra kroner er det danske husholdningsbudget gået glip af siden 1995, fordi kronen har været bundet op til nogle af verdens stærkeste valutaer, D-mark og euro? Det håber jeg de lærde snart vil finde et (omtrentligt) svar på, for det er i sandhed et af de vigtigste spørgsmål i vor tid at få belyst. For hvert år der går uden et brud med euro-bindingen, desto flere penge smider vi lige lukt ud af vinduet, penge som kunne gøre god gavn hos landets virksomheder, til investering og nyansættelser, og hos almindelige folk og hos stat og kommuner, som så ikke ville være nødig at skære hårdt ned.

Det er tåbeligt at indrette vores monetære politik efter Tyskland*, som er et decideret produktionsland, medens vor erhvervsstruktur med de mange servicefag mere ligner de angelsaksiske lande, der alle i større eller mindre grad har gennemført QE, sådan som også Japan har gjort (noget som altid resulterer i et nedadgåpende pres på valutakursen) ligesom Sverige på sin egen måde har formået at holde kursen på sin krone nede.

----------

*)Ydermere er det tysk rigiditet i forbindelse med introduceringen af euro'en som har ført til nød og elendighed i periferi-landene af eurozonen, og som nu truer med at sprænge Europa i stykker. Så ikke alene er det økonomisk tåbeligt for et land med en stor servicesektor at følge Tysklands monetære politik, det er også amoralsk fordi det moralske ville være at tale Tyskland til fornuft eller formå det til at forlade eurozonen, og dermed redde Europa.

- som skulle være gjort senest i 1995, hvor eksporterhvervene først begyndte at klage sig ovcer den stærke danske krone, som gjorde at de tabte ordrer til..... firmaer fra lande med en flydende valuta.

CEPOS' cheføkonom er meget opportunistisk,- det skal I bare være klar over derude. Han er ikke et visdomsorakel, men en person som putter med sandheden og blot stædigt fokuserer på hvilke ultra-liberale mærkesager han kan drive igennem.

--------------------------
Det hedder i artiklen:

Den danske konkurrenceevne er blevet svækket markant op igennem 00erne, da der blev aftalt lønstigninger, som var langt højere end i udlandet, og som betød, at danske varer blev dyrere i udlandet og dermed sværere at sælge, siger han.

----------------------------

Det han foreslår er en såkaldt "intern devaluering" som også fandt sted i 1988 -- også dengang helt unødvendig hvis vi havde haft en flydende krone, hvis fremmeste egenskab som bekendt er at virke som en shock absorber [ ~støddæmper] i kriseperioder (her 1987-93 og 2008-2020.
I opgangstider ville der også være kommet flere kroner ind, hvis DKK havde haft samme niveau overfor hovedvalutaerne som SEK siden beg. af 90'erne, hvor den i gennemsnit har ligget omkring 20% lavere end DKK. TÆNK LIGE EN GANG! Det er 20 % konkurrencefordel over 30 år. Det er en konkurrencefordel som bliver til noget, når den akkumuleres op over årene! lige så meget lavere SEK er overfor DKK, lige så meget billigere er det for udenlandske virksomheder at etablere sig i Sverige frem for i Danmark.

De mange ekstra kroner i Sverige -- som bruges til at investere og ansatte flere (og derfor ikke først og fremmest afspejler sig i niveauet for betalt selskabsskat, jvf. den verserende diskussion om selskabsskattebetaling herhjemme) -- medfører større indtægter for stat og kommuner i form af nyansattes og virksomheders skatte- og afgiftsbetalinger, sådan at behovet for nedskæringer i et land som Sverige bliver væsentlig mindre. Som et tegn på at den svenske stat har nok af svenske kroner, sænker Sverige i overmorgen selskabsskatte-procenten fra 26,2 til 22 i overmorgen.

-----------------

*) Dokumentation:
pwc.se/sv/skatteradgivning/artiklar/bolagsskatten-sanks-till-22.jhtml

Mig bekendt har Danmark en stor valutabeholdning, stor privat opsparing og stort overskud på betalingsbalancen. Selvom en del af overskuddet på betalingsbalancen skyldes olie, eksporteres nok også andre varer.

Referatet af 00erne mangler en væsentlig forudsætning, som gør hele argumentationen forkert: De høje lønstigninger var en konsekvens af mangel på arbejdskraft med de ønskede kvalifikationer. Den danske konkurrenceevne blev forringet ikke så meget af høje priser som af, at danske virksomheder ikke kunne følge med efterspørgslen. Det har erhvervslivet ikke lært af. Mange af de, der ikke kunne købe varer hos danske virksomheder, fandt nok andre leverandører. En væsentlig grund til, lønstigningerne blev så høje, som de blev i 00erne, kunne være, at for mange virksomheder overbød hinanden for at få de bedste medarbejdere og direktører fremfor medarbejdere, der krævede oplæring el. efteruddannelse.

Vi danskere ved det, pressen vælger at fortælle os. De seneste år har pressen fortalt meget om erhvervslivets beklagelser over høje omkostninger, men den har ikke fulgt op på, om virksomheder, hvor medarbejdere gik ned i løn, undgik lukning. Der fortælles heller ikke ret meget om erhvervsledere og virksomheder, som blot forøger sine egne formuer, når omkostningerne falder, eller hvilken adfærd kontrakter med topledere, der rekrutteres udefra, motiverer til.

Vil gerne kende svaret.