Del : SMS
Berlingske Business

Borgmester vil sende arbejdsløse akademikere ud af landet

anna mee
Beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, er med på at finde nye løsninger på akademikerledighed. Foto:

Der er mere end 11.000 ledige akademikere på landsplan, og beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev, vil nu sende flere arbejdsløse til udlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dimittendledigheden er høj i hele landet, og i hovedstadsområdet har man nu fundet en mulig løsning.

Det er Akademikernes A-kasse, der vil hjælpe sine medlemmer med at søge job i blandt andet Norge, Tyskland og Kina, og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, er helt med på idéen.

Der er mere end 11.000 ledige akademikere på landsplan, og 4289 i Københavns kommune.

»Vi har fokuseret meget på at internationalisere vores indsats overfor arbejdsløse akademikere. Vi har som danskere en barriere i forhold til at søge job i udlandet, og det vil vi gerne forsøge at ændre på,« siger Anna Mee Allerslev.

Planerne om at sende akademikere på jobjagt i andre lande udmøntede sig tirsdag i Europæisk Jobsøgningsmesse på Frederiksberg, hvor formålet var at skabe opmærksomhed på, hvordan nyudannede kan søge job uden for landets grænser. Alle pladser blev revet væk på meget kort tid, og der er allerede håbefulde akademikere på venteliste til et eventuelt næste arrangement.

»Interessen var rigtigt, rigtig stor. Vi vil gerne komme med tilbud til vores medlemmer, og det var meget eftertragtet at deltage, så et arrangement mere er bestemt en mulighed«, siger Birgitte Schierning fra Akademikernes A-kasse, som var én af arrangørerne til eventet.

Akademikere

Fra danske dagpenge til tyske løn-euro

Akademikernes A-kasse, som sammen med blandt andre Frederiksberg og Københavns Kommune var arrangører af jobmessen, ser på en stigning af arbejdsløse akademikere i forhold til 2013. Den nationale dimittendledighed ligger nu på 30,2 pct., hvilket er en lille stigning i forhold til samme måned i 2013, hvor den lå på 28,6 pct.

Stigningen i dimittendledigheden er ikke voldsom, men Akademikernes A-kasse vil have den længere ned. Midlet skal i høj grad være at øge mobiliteten hos de nyuddannede. Det siger Birgitte Schierning, Key Account Manager i Akademikernes A-kasse.

»Vi skal finde andre afsætningskanaler, når ledigheden er så høj i København og Aarhus. Vi tog en busfuld dimittender med til Brande og Siemens, så de kunne se, at der er efterspørgsel efter dem uden for de store byer. På samme måde er der gode muligheder i udlandet. Det skal vi gøre de nyudannede opmærksomme på,« siger hun.

dimittender

Kommunerne skal lave startpakke til unge ledige

Birgitte Schierning fra Akademikernes A-kasse mener, at kommunerne kan hjælpe mere, end de gør i dag. En oplagt mulighed er ifølge Birgitte Schierning, at kommuner giver en slags starthjælp til dimittender, der vil prøve at søge job udenfor Danmarks grænser.

»De nyuddannede har jo ikke et solidt økonomisk fundament, og det kan være en udfordring, hvis man vil flytte til udlandet. Der kunne være stor værdi i, at kommunerne gav både økonomisk bistand til flytning, og de kunne også bruge deres egne konsulenter til at give råd og bistand til dimittender,« siger hun.

Københavns kommune er særligt ramt af høj dimittendledighed, så derfor er indsatsen allerede meget mere udbygget end i andre steder i landet, mener beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev. Ifølge hende er den hjælp, som Akademikernes A-kasse efterspørger, allerede tilgængelig.

»Man kan tage sine dagpenge med i tre måneder, og man kan få EU-støtte til omkostninger forbundet med internationalt jobskifte. Så mulighederne for hjælp er der allerede. Men det kunne da være positivt at samle initiativerne i en samlet pakke, som man kan tilbyde dem, der vil søge job i udlandet,« siger hun.

Anna Mee Allerslev mener, at man primært skal satse på at sende de ledige akademikere til lande tæt på Danmark, og selvom der også er efterspørgsel efter danskere i Asien, Mellemøsten og USA for danske ledige, vil det være noget mere besværligt og omkostningstungt, hvis et job i Singapore eller New York skal støttes fra kommunernes side.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere