Del : SMS
Berlingske Business

Akademikere hænger fast i kommunale job

30BUSPix-Niels-Steffen-Krog.jpg
Niels Steen Krogh er en af de få DJØFere, som har skiftet den traditionelle, offentlige ansættelse ud med det private arbejdsmarked. I dag har han en mindre virksomhed, der leverer IT-løsninger. Foto: Katrine Emilie Andersen

Et fåtal af offentlige akademikere kigger mod det private, når de skifter job. Det kan blive et problem i en tid, hvor sikkerheden i en offentlig ansættelse ikke er, hvad den har været.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1990erne udformede Niels Steen Krogh reformer sammen med Karen Jespersen i Socialministeriet. I dag ejer han en mindre virksomhed, der leverer IT-løsninger.

Han er en af de få DJØFere, der har skiftet den traditionelle, offentlige ansættelse ud med det private arbejdsmarked. Det har været ganske naturligt at veksle hans erfaringer og formåen som embedsmand til succes i det private, mener han selv, selv om de to ting umiddelbart kan forekomme fjernt fra hinanden. Hans opfattelse deles dog tilsyneladende ikke af hans akademikerkolleger. Således har kun to procent af DJØFs offentligt ansatte medlemmer taget springet over i det private erhvervsliv i løbet af det seneste år. Til sammenligning skiftede 11 procent af de privatansatte DJØFere til en anden virksomhed i samme periode.

Og det lave tal er bekymrende, mener organisationen selv. For i en tid, hvor man ikke kan tage sin offentlige ansættelse for givet, handler det om at holde så mange døre åbne som muligt.

»Hvis man holder mulighederne åbne, kan man sikre sin markedsværdi, når forandringer og nedskæringer flyver gennem luften,« siger Frederik Iuel, chefkonsulent i DJØF.

En mørk novemberaften har et par hundrede cand.oecon, -.jur. og -.polit’er taget plads i et lokale i København for at høre mere om, hvordan de kan få foden inden for hos virksomhederne. Én mener, det er svært, fordi der er en form for kassetænkning i det kommunale, der gør det oplagt at søge andre job i kommunen. En anden har fået at vide, at konsulentbranchen er sulten efter de fagligt funderede DJØFere. De får at vide, at der slet ikke er så mange barrierer, som folk går og tror, men at en af de største forskelle er et konstant fokus på bundlinjen.

Ifølge Christian Kurt Nielsen, administrerende direktør i rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval, kan man med rette spørge, om virksomhederne også kunne være bedre til at kigge mod akademikerne. Han mener dog, at der er en vis efterspørgsel på den faglighed, DJØFerne bringer til torvs.

»De kan byde på en lang og bredt orienteret uddannelse og en stor faglig indsigt, men der er også grund til at tro, de har et vist engagement, når de har taget de lange uddannelser, de har,« siger han.

Han mener sagtens, de offentlige generalistkompetencer kan oversættes til en forretningsmæssig profil, hvis man bare lærer at tale det rette sprog.

»I det private kan man risikere at blive spurgt: »Hvis du laver det her projekt, giver det så en højere omsætning?« Så man skal virkelig kunne dokumentere sine resultater,« siger han.

Tilbage til spørgsmålet om hvorfor. Hvorfor begynde at bekymre sig om bundlinjer, hvis man nyder sit arbejde og den gratis frokostpause i det offentlige?

Konstitueret formand i Akademikerne peger på, at det er et mål i sig selv at have et dynamisk arbejdsmarked, men hun mener stadig, at den vigtigste grund er den offentlige jobsikkerheds fald fra tinderne.

»Den offentlige sektor har været en typisk aftager af DJØFere, og det har nærmest været en sikker ansættelse. Det er det ikke mere,« siger hun og peger på, at problemet især er forestående for netop den type akademikere, fordi en gruppe som humanisterne har været præget af arbejdsløshed siden 1980erne og dermed er mere opmærksomme på det.

Frederik Iuel mener, at tryghed i krisetid er en af grundene til, at så få medlemmer har prøvet lykken i det private de senere år. Samtidig understreger han, at der af samme grund er desto mere grund til at lægge et par æg i den private kurv, så akademikerne ikke ender i en situation, hvor der ikke er job til dem.

»Væksten på arbejdsmarkedet foregår i det private for tiden, og derfor giver det mening at spørge sig selv, hvordan man kan bruge alt det, man har lavet i kommunen, derude,« siger han og henviser til en nylig undersøgelse fra forbundets medlemsmagasin, der viser, at næsten halvdelen af de offentligt ansatte som helhed tror, der er en vis risiko for at miste jobbet inden for det næste år.

Niels Steen Krogh har bevæget sig igennem fire vidt forskellige ministerier, en kommune og en styrelse. Man forstår på ham, at der af og til er et unødvendigt stort fokus på de formelle kompetencer.

I hans øjne handler det om at bruge sin erfaring og sig selv, og hans fortid i magtens maskinrum har givet ham en fordel frem for hans mere IT-skolede konkurrenter. Fordi kunder i bund og grund er som ministre.

»I det øverste lag af departementerne er det politiske tryk ekstremt hårdt, og det minder i virkeligheden meget om at have en kunde og en frist. Så jeg tror, at jeg er bedre til at spille en rolle i en salgssituation og til at skabe et grundlag for kundens beslutning, end hvis jeg havde haft en traditionel IT-baggrund,« siger han.

Det skub, der sendte ham i favnen på det private, var netop, at hans stilling i Domstolsstyrelsen blev nedlagt.

Han mener nu nok, han ville have taget springet alligevel, men er ikke sikker. Fra den anden side af hegnet kommer der under alle omstændigheder en anbefaling til med-DJØFerne.

»Der er en helt anden fleksibilitet. Man kontrollerer selv håndtagene, og hvis noget går godt, får man flere penge. I et ministerium er det også rigtig flot, hvis noget går godt, men så risikerer man nærmest at have færre ressourcer næste sæson.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere