Ud fra betragtningen at enhver time man modtager løn i stedet for dagpenge/kontanthjælp, bidrager til offentlige besparelser, burde reglerne i højere grad være mere fleksible. Problemet er dog, at man gang på gang har oplevet at borgere har udnyttet div. lempelser, blandt andet de suppl. dagpenge, til at opnå en kortere arbejdstid, uden indtægtsnedgang. Og det er naturligvis ikke holdbart i det lange løb, at nogen kan nøjes med 20 timers arbejde pr. uge, men for tid og evighed få suppl. op med dagpenge.
Når det er sagt, så er vi i en situation, med høj ledighed, hvor politikerne burde overveje at lempe reglerne, ud fra betragtningen, at enhver besparelse i dagpenge/kontanthjælp er til gavn for det offentlige budget.

På dagpenge området, tæller enhver uge, man modtager blot en times dagpenge suppl. som en dagpenge uge, i de 2 år man kan få dagpenge. Hvorimod en fuld uge uden dagpenge, ikke tæller med, og man dermed fortsat kan få 2 års fulde dagpenge, indenfor en periode på 3 år. For ledige der vil forsøge sig i vikarbranchen, er det lidt af et sats, da man jo aldrig er garanteret fuld beskæftigelse i en hel uge. Og derfor var det måske en ide, at man fra politisk hold, overvejede at ændre reglerne midlertidigt, så det var timer man talte, og ikke uger. Så enhver time man modtog løn i stedet for dagpenge, blev godskrevet, så man fortsat kunne modtage 2 års fulde dagpenge indenfor de 3 år. Det vil jo ikke betyde at man som ledig dagpengemodtager slipper for at opfylde kravene, så som at skrive ansøgninger, men blot at man trods alt fortsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet, som alt andet lige er en fordel for den enkelte.
For ledige på kontanthjælp, er reglerne endnu mere rigide, og er klart udfærdiget på en sådan måde, at man nærmest er idiot, hvis man påtager sig et kort vikariat, eller sæson arbejde. Sagen er nemlig, at lønindkomst modregnes krone for krone i kontanthjælpen, minus et lille fradrag på en 20 kr. pr arbejdstime. Umiddelbart virker det jo som om man så trods alt kan få lidt ekstra ved at arbejde, men virkeligheden er en lidt anden. For sagen er at de fleste enlige på kontanthjælp modtager tillæg til høje boligudgifter - § 34 tillæg - som beregnes med udgangspunkt i den kontanthjælp man modtager. Det vil sige, at dette tillæg nedsættes i samme forhold som kontanthjælpen, så resultatet er at enhver lønindkomst modregnes fuldt ud i kontanthjælpen, så man reelt arbejder gratis. Sådan er det i praksis, i kommunerne, men hvorvidt det reelt er lovmedholdelig kan jeg ikke svare på, da boligudgifterne er uændret, og indkomsten ikke højere end kontanthjælpen.
Men som praksis er, betyder det altså at enhver arbejdsindkomst op til kontanthjælpen modregnes fuldt ud. Det betyder reelt, at med en timeløn for et ufaglært vikariat på kr. 115 i timen, skal man være sikret mere end 2,6 ugers arbejde i en mdr. for at det "kan betale sig" at arbejde. ( Modtager en kontanthjælpsmodtager ikke støtte til høje boligudgifter efter § 34, er forholdet dog en lidt anden).

Men disse regler betyder jo helt konkret, at det for en person på kontanthjælp, kan udgøre et konkret indkomsttab, hvis man påtager sig kortvarig beskæftigelse. Og det er vel ikke meningen? Folk på kontanthjælp har jo i forvejen et meget lavt rådighedsbeløb - også i forhold til folk på dagpenge.
Det betyder jo også at interessen for at påtage sig sæsonarbejde i 1-2 uger, når konsekvenser er at man reelt risikerer at miste penge, ikke eksisterer. Derfor er det jo også at vi ser udlændinge plukke jordbær, i stedet for at ledige kunne have gavn af dette arbejde, og en ekstra indkomst, der gør det fornuftigt.

Når vi bakser med en høj ledighed, burde politikerne gøre det lettere at opnå en økonomisk fordel ved at de ledige påtager sig kortvarig beskæftigelse, vikariater hvor arbejdstiden veksler fra ingen timer pr uge til 10-20 timer eller fuld uges beskæftigelse.
Alt andet lige vil det stadig betyde en besparelse i de offentlige udgifter til ledighedsydelse, og ikke mindst betyde at de ledige fortsat bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvad enten det handler om bærplukning, eller korte vikariater i en virksomhed.

Jeg var nok ikke den eneste, der forleden fik kaffen galt i halsen, da en direktør for et vikarbureau fortalte at de manglede ledige, set i lyset af at de fleste vikarbureauer ikke annoncerer ledige vikariater. Og set i lyset af at det pt. udelukkende handler om korte vikariater uden en reel mulighed for fast ansættelse, i modsætning til før krisen. I dag handler det mere om at supplere en langtidssyg, eller få en vikar til at påtage sig et job på skæve tider, de fastansatte ikke vil/kan /må. Og så til en løn, der adskiller sig markant fra den løn de fastansatte normalt ville modtage. Det er ikke unormalt at div. vikarbureauer har et lempeligt forhold til overenskomster, tillæg, søgne-helligdags optjening og tillæg for weekend/helligdagsarbejde, men blot udbetaler en fast løn med et minimumstillæg.

Så at vikarbranchen råber om ledige stillinger, kunne jo også skyldes at mange folk har dårlige erfaringer med denne branche, ikke mindst hvad løn og tillæg angår. Sammenligner man eks. med en overenskomst for ufaglærte brancher, så er det forhold, at en fastansat der tilkaldes til ekstra arbejde med kort varsel, modtager eks. 50% - 100% tillæg, mens mange vikarer har oplevet at blive kontaktet 1-2 timer før arbejdstids start, og ikke modtager en eneste krone ekstra i løn, på trods af det korte varsel, men blot spises af med minimumslønnen, mens virksomheden og vikarbureauet scorer gevinsten. Så branchen er nu nok selv skyld i problemerne med at rekruttere vikarer, mens lediges lyst til at påtage sig disse vikariater samtidig også besværliggøres af de rigide regler.

Så en løsning er at politikerne seriøst kigger på en mere flexibel model for dagpenge og kontanthjælp i tider med høj ledighed, så de ledige i langt højere grad reelt får et økonomisk udbytte ved at påtage sig et job, hvad enten det er 5 timer pr uge eller mere. Besparelsen for det offentlige er trods alt ikke uvæsentlig, indtil udviklingen vender til det bedre.

Hvor det dog lyder smukt — er man arbejdsløs, kan man bare melde sig til et vikarbureau, så får man job — altid!
Jeg kan bare ikke genkende det fra mit eget liv. I 2001 meldte jeg mig arbejdsløs med 2-3 videregående uddannelser i rygsækken. Efter at have gået ledig igennem nogle år — dog med tidsbegræsede småjobs — gav jeg mig i 2004 til at søge ind på vikarbureauer for i det mindste at få en form for berøring med arbejdsmarkedet og undgå den ydmygelse, det er at skulle skrive ansøgninger til jobs, som man i 99,9% af tilfældene ikke får. I 2005 stod jeg på fem bureauers lister over arbejdskraft, og tallet er steget siden da. Tre af dem er landsdækkende bureauer. Det har udløst i fire henvendelser. Den første måtte jeg afslå, fordi de ringede sent onsdag eftermiddag og bad mig møde op tidligt torsdag morgen; jeg allerede havde truffet andre aftaler for den dag og kunne ikke aflyse dem, så jeg afslog den ene gang. Siden har jeg ikke hørt til bureauet. Et andet et, som var landsdækkende, ringede en gang om året — sidst i 2007 — og tilbød mig et job som lærer på en teknisk skole i nærheden. Jeg svarede JA, men hver gang vendte kunden tilbage efter nogle dage og aflyste tjansen. Siden har jeg ikke hørt fra noget af vikarbureauerne.
At sige at vikarbureauerne er underdrejede med arbejdskraft kan simpelthen ikke være rigtigt. De har bare ikke forstået at udnytte de navne, der står i deres arkiver. Og som de indeværende spring i arbejdsløsheden nok skal bringe endnu højere op.

Mange indlæg påpeger de mange problemer i dagpengenes størrelse som kan blive mindre ved at påtage sig vikararbejde. Det mest logiske ville være at hver enkelt person tegnede sin egen dagpengeforsikring. Præmien (udgiften)ville så være i forhold til ydelsens størrelse og den varighed man ønskede.
Alle tjener ikke lige meget i løn og derfor er de aktuelle satser ikke optimale for f.eks. højtlønnede. Det var måske også mere socialt at en lavtlønnede betalte mindre til forsikringen end en højtlønnet. Vi oplever jo nu at folks økonomi ikke kan tåle en dagpengeperiode på "kun" 2 år. Problemet kunne således let løses hvis man ville lade private forsikringsselskaber løse opgaven. Man kom så selv til at betale for den ydelse man selv efterspørger. Det kaldes også at tage vare på sit eget liv. Vi har jo sjældent problemer i forhold til alle andre former for forsikring.
MEN det går nok ikke hvis det kun er privat og ikke via staten/fagforeningerne.

Mange indlæg påpeger de mange problemer i dagpengenes størrelse som kan blive mindre ved at påtage sig vikararbejde. Det mest logiske ville være at hver enkelt person tegnede sin egen dagpengeforsikring. Præmien (udgiften)ville så være i forhold til ydelsens størrelse og den varighed man ønskede.
Alle tjener ikke lige meget i løn og derfor er de aktuelle satser ikke optimale for f.eks. højtlønnede. Det var måske også mere socialt at en lavtlønnede betalte mindre til forsikringen end en højtlønnet. Vi oplever jo nu at folks økonomi ikke kan tåle en dagpengeperiode på "kun" 2 år. Problemet kunne således let løses hvis man ville lade private forsikringsselskaber løse opgaven. Man kom så selv til at betale for den ydelse man selv efterspørger. Det kaldes også at tage vare på sit eget liv. Vi har jo sjældent problemer i forhold til alle andre former for forsikring.
MEN det går nok ikke hvis det kun er privat og ikke via staten/fagforeningerne.

Dagpengereglerne er ustyrligt indviklede og udformet på en sådan måde, at folk ofte skal tænke sig grundigt om, før de siger ja til et midlertidigt arbejde eller et ikke-fuldtidsarbejde.
Man må undre sig såre over, at regeringen og beskæftigelsesministeren ikke ser at få indkaldt LO til forhandlinger om, hvordan man kan gøre systemet fleksibelt og fornuftigt.
Men det lader jo desværre til, at regeringen holder krampagtigt fast det stive system, VK-regeringen satte i søen og som bygger på holdningen om, at arbejdsløse er dovne og arbejdssky personer, der skal tugtes til at finde det fuldtidsjob der ikke eksisterer.
Men det er måske det, der forstås ved kickstart - et spark i r.... til de arbejdsløse.

Helt ærligt. Det er at fordreje problemstillingen, når artiklen sættes op som den gør. Selvfølgelig virker det underligt, at artiklens case ikke kan fortsætte sit vikarjob, men det afgør hun jo altså alene selv. Jeg arbejder freelance og kan ikke fylde alle uger op med arbejde nok, men det er trods alt en bedre indtægt end at være fuldtidsledig (og sjovere og mere samfundsansvarligt når jeg nu har muligheden). Jeg har brugt supplerende dagpenge i perioder, men det er jo klart, at en sådan løsning ikke kan være permanent. På den måde kan folk der ønsker at være på deltid - eksempelvis kvinder, der gerne vil have lidt mere tid i hjemmet - jo supplere ekstra lommepenge op på dagpenge. Bagsiden ved at forlænge de supplerende uger er, at samfundet risikerer at skulle betale dagpenge til folk, der aktivt vælger at arbejde på deltid fordi deres livssituation eller hobby gør det attraktivt. Derfor er det vigtigt, at der er et loft over antallet af supplerende uger. Bagsiden er så som artiklen viser, at freelancere og vikarer som jeg selv ikke kan kan få suppleret indtægten op til fuldtid - men husk nu, at fuldtidssatsen for dagpenge i langt de fleste tilfælde er lavere end et almindeligt 20 timers job.