Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

3F: ”Vi har ikke forhandlet endnu”

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked har reelt ikke rokket sig ud af stedet siden parterne satte sig sammen 6. Januar. Marathonforhandlinger venter i weekenden.

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked går så trægt, at parterne i CO-Industri og Dansk Industri reelt ikke har forhandlet siden parterne satte sig sammen 6. Januar.

Så kontant er melding fra Danmarks største fagforening, 3F:

- Vi har ikke haft egentlige forhandlinger endnu, så det er umuligt at sige, hvordan det kommer til at gå. Men vi er da godt klar over, at vi ikke får noget forærende i år, siger formanden for 3Fs Industrigruppe, Børge Frederiksen ifølge organisationens hjemmeside. Han er også næstformand for forhandlingskartellet CO-Industri.

Deadline for forhandlingerne er i morgen 12. Februar, men parterne gør et sidste forsøg på at blive enige i weekenden. Lønmodtagerne har allerede udsendt strejkevarsler med virkning fra 1. Marts.

Bliver parterne ikke enige i weekenden, så skal den statslige forligsmand formentlig forsøge at mægle mellem parterne.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu