Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

3F fastholder lønkrav

Mens kun hver tredje dansker ønsker sig mere i lønposen efter overenskomstforhandlingerne, fastholder 3F kravet om højere realløn.

1 Kommentar

Danskernes forventninger er små forud for de overenskomstforhandlinger, der starter i dag. En Gallup-undersøgelse viser, at kun 31 procent mener, at højere løn bør være højest prioriteret under forhandlingerne. Men mens flertallet vil have fokus på virksomhedernes konkurrenceevne, fastholder 3F kravet om mere i løn.

"Mere i løn ligger relativt langt nede på prioriteringslisten, og det tror jeg betyder, at der er en forståelse for, at overenskomstforhandlingen ikke bliver lige som den sidste. Men det ændrer ikke på, at vi forventer en fastholdelese og udbygning af reallønnen," siger Børge Frederiksen, gruppeformand for industrigruppen i 3F og næstformand i CO-Industri.

Flere arbejdsmarkedsforskere har frygtet at overenskomstforhandlingerne vil ende i konflikt, fordi forventninger ville være urealistisk høje. Det lader dog ikke til at være tilfældet. Alligevel mener Børge Frederiksen ikke, at risikoen for konflikt er hverken større eller mindre. 

"Det afgørende er, om man kan finde hinanden i et acceptabelt resultat. Det er for det første ikke det samme som sidste gang. Man skal huske på, at vi, der forhandler, bagefter skal have godkendt resultatet af medlemmerne. Og selv i vore tider, er der grænser for hvor lidt man komme til dem med," siger han.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Forkælede danskere

Vi har tårnhøje lønning i danmark, som stadig tilsvarer den økonomiske luftbobel-forbrugsfest indtil medio 2008. Arbejdet forsvinder fra danskernes hænder til udlandet - og alligevel fastholder 3F at reallønsstigning skal fastholdes. Om 20 år er vi (ja hele vores “vestlige verden”) overhælet af vækst i østen i en sådan grad at der går lang tid før vi når noget der ligner samme forskelsniveau som vi ser bare i dag. Vi bliver en 2’er. Godt hjulpet på vej bliver vi af os selv med anti-kreativ tankegange for gode økonomiske løsninger og mangel på et tilpasset lønleje og hertil mangel på konkurrence - vi graver vores egen grav i kortsigtede jeg-vil-have-mere tankegange.
Det henleder min opmærksomhed på starten af 2009, hvor Danish Crown varslede fyringer på slagterierne hvis folk ikke gik ned i løn - og de ansatte stadig ville have samme løn...og hvordan gik det scenarie? - jeg er målløs over at være dansker i disse krisetider.




Markedet lige nu