Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Vækst for milliarder i LOOP CITY

Topbillede
Foto: Presse Loop City

Hovedstadens Letbane er i udbud, og kontrakterne forventes underskrevet inden årets udgang. Med letbanen forventes 25.000 nye arbejdspladser, 18.500 nye borgere og erhvervs- og ejendomsinvesteringer for mellem 40 og 80 milliarder kroner.

Sponseret af Loop City

Af Ulla Baden og Vibeke Linde-Strandby, LOOP CITY

Selvom Hovedstadens Letbane først forventes færdig i 2023- 2024, har den allerede vist sig at være en god investering for de 10 såkaldte LOOP CITY –kommuner langs Ring 3. Og der er langt mere vækst i vente. For erfaringer fra andre letbaner i for eksempel Bergen og London Docklands viser, at letbanen vil give investeringerne 8-20 gange igen, eller hvad der svarer til en gevinst på mellem 40 og 80 milliarder kroner.

Letbanen løfter hovedstaden
Letbanen er en nem, hurtig og miljørigtig, kollektiv trafikløsning, som forbinder S-tognettet. Dermed får borgerne nemt ved at komme til arbejde, studie eller behandling på de store hospitaler, og passagerer, der rejser på tværs af hovedstaden, skal ikke en tur ind om København først. Når den står færdig, forventes den at transportere 13 millioner passagerer årligt, hvilket er langt flere end de 10 millioner, der i dag benytter Kystbanen. Og den er attraktiv for erhvervslivet, netop fordi den er på skinner. For hvor en bus kan omlægges og nedlægges, så er er letbanen mur og nagelfast, og det giver tryghed for investeringer i LOOP CITY. ”Letbanen er det største og mest visionære projekt til at skabe vækst og udvikling siden fingerplanen og S-tognettet blev skabt. Den vil blandt andet være med til at løfte Greater Copenhagen i konkurrencen med Stockholm, Berlin og Hamborg om at blive Nordeuropas førende metropol”, siger Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden og medlem af LOOP CITY’s borgmesterforum.

Virksomhederne gør klar til letbanen
Den udvikling har flere store virksomheder allerede set komme. For eksempel har MT Højgaard, NCC og MOE allerede udvidet eller etableret sig med nye domiciler i tiltro til, at letbanen kommer. En rapport udarbejdet i efteråret 2016 af konsulenthuset Incentive viser, at siden aftalen om at bygge letbanen blev underskrevet i 2011, er der planlagt ejendomsinvesteringer for 20 milliarder kroner i de 10 LOOP CITY-kommuner langs Ring 3. Heraf er der allerede investeret for 1,6 milliarder kroner, og potentialet for yderligere investeringer vurderes til at være stort. Samtidig viser de analyser, som danner grundlag for beslutningen om at bygge Hovedstadens Letbane, at den vil tiltrække ca. 25.000 nye arbejdspladser og 18.500 nye borgere frem mod 2032.

LOOP CITY –fælles løsninger på fælles udfordringer
For at udnytte det fulde vækst og velfærdspotentiale, som den kommende letbane fører med sig, har 10 kommuner indgået et tæt samarbejde med Region Hovedstaden, Transport- og Bygningsministeriet og Erhvervsstyrelsen om fremsynet, strategisk planlægning og erhvervsudvikling i byområderne langs letbanen. Samarbejdet er døbt LOOP CITY efter den vision, som den internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels og hans medarbejdere i BIG udarbejdede i 2010 sammen med Realdania. Visionen viser de enorme muligheder for udvikling af byområderne langs Ring 3, og den blev kickstarten på hele LOOP CITY-samarbejdet. LOOP CITY-samarbejdet omfatter, udover selve letbanen og byudvikling langs ring 3, også tiltag til at forbedre trafikken, mindske trængsel og udnytte de digitale muligheder, som byggeriet af letbanen skaber. For eksempel arbejder LOOP CITY for at skabe en stærk og fremtidssikret, digital infrastruktur langs hele letbanen, og dermed skabe de bedste rammebetingelser for en intelligent byudvikling og understøtte en god trafikafvikling.

”Vores samarbejde tager afsæt i nogle meget spændende og højtflyvende visioner for hele Greater Copenhagen, men i det daglige arbejder vi strategisk og stærkt sammen om at skabe fælles løsninger på fælles udfordringer til gavn for alle vores borgere og virksomheder”, siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst, der, udover at være næstformand i Hovedstadens Letbanes bestyrelse, også er formand for LOOP CITY.

Hovedstadens Letbane bygges i samarbejde mellem de 11 ejerkommuner Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj, Region Hovedstaden og staten, hvor staten betaler 40 procent, Region Hovedstaden 26 procent og kommunerne 34 procent af anlægsudgifterne. Når letbanen står færdig, trækker staten sig ud af projektet og ejerkredsen bestående af de 11 kommuner og Region Hovedstaden overtager alle opgaver og udgifter til drift og vedligeholdelse.

LOOP CITY er et strategisk samarbejde mellem de 10 kommuner langs Ring 3, Region Hovedstaden og staten om at skabe en stærk, fremtidssikret by- og erhvervsudvikling langs letbanen.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Infrastruktur'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen