Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Uddannelse er vigtig for FM-ansvarlige

Topbillede
Foto: Teknologisk Institut

Daglige driftsopgaver spænder ofte ben for helhedstænkning inden for facilities management. Derfor har uddannelse stor betydning for både FM-ledere og virksomheder, siger Poul Henrik Due, kursusleder ved Teknologisk Institut.

Sponsoreret af Teknologisk Institut

Af Nils-Ole Heggland

Løbende opgaver med rengøring, reparationer og anden drift præger – sammen med akut problemløsning – i høj grad dagligdagen inden for facilities management (FM). Mange steder kan det derfor let komme til at knibe med at sikre en nøje prioriteret, struktureret og dokumenteret indsats.

”De FM-ansvarlige bruger ofte meget tid på brandslukning. Uddannelse kan sikre dem et stærkere fagligt fundament og ikke mindst hjælpe dem med at gå fra at være brandmænd til at være FM-managere. Med systematisk uddannelse og mere solid viden får de værktøjer til refleksion over det, de gør i dagligdagen, og til at sikre en helhedsorienteret FM-indsats.”

Sådan siger Poul Henrik Due om behovet for uddannelse blandt FM-nøglepersoner. Han har gennem flere år været kursusleder og faglig ansvarlig for Teknologisk Instituts FM-uddannelse – ved siden af jobbet som chefrådgiver i FM-afdelingen i ingeniørkoncernen Sweco (det tidligere Carl Bro og Grontmij).

Med hjem fra skolebænken
FM-ansvarlige er ofte en blandet skare, nogle har teknisk baggrund, andre er fx uddannede i ejendomsadministration, jura eller økonomi. Og rigtig mange kan ifølge Poul Henrik Due have god gavn af et bedre overblik over de forskellige discipliner under FM – vel at mærke, hvis den indhøstede viden kommer med hjem fra skolebænken:

”Det vigtigste for os er, at kursisterne lykkes med at få implementeret noget af det, de lærer her, hjemme i dagligdagen på deres arbejdsplads. De opnår en øget viden om hele FM-sfæren, og den skal omsættes til forandringer, der skaber værdi for virksomheden. Så bliver virksomhedens tilbagebetalingstid for uddannelsen så kort som muligt, og uddannelsen er pengene værd for kursisternes arbejdspladser.”

FM-uddannelsen hos Teknologisk Institut er opbygget med fire faste moduler a tre dage – samlet strækker forløbet inklusive eksamen sig over fem måneder. Både eksamen og opgaver undervejs skal tage afsæt i kursistens arbejdsplads for at styrke sammenhængen mellem det faglige indhold på kurset og så kursisternes daglige arbejde og virksomhedens behov.

Se videoklip om FM-uddannelsen på Teknologisk Institut

Solidt fundament
”De faste moduler sikrer, at alle kursister får et solidt teoretisk og praktisk fundament. Deltagerne går lige fra dem, der sidder i en lille organisation med ansvar for alt, til tekniske direktører. Det er med til at skabe en levende dialog, og de mange eksempler fra deltagernes dagligdag bidrager til et stærkt udgangspunkt for en forandringsproces på arbejdspladsen mod en professionel FM-organisation,” siger Poul Henrik Due.

FM-uddannelsen foregår med et enkelt af tredages-modulerne på Teknologisk Institut i Taastrup, mens de tre øvrige moduler finder sted som internat på en kursusejendom ved Korsør, fortæller Poul Henrik Due:

”På den måde har alle med FM-opgaver, uanset adresse, let mulighed for at deltage. Internatformen giver dels et intensivt forløb med flere kursustimer, dels et afbræk fra den travle hverdag, og dels er den med til at sikre, at kursisterne får dannet et netværk – som er yderligere en gevinst ved uddannelsen.”

Kursisterne får besøg af adskillige gæstelærere, som er eksperter i en række discipliner inden for FM-sfæren. Fagligt spænder de eksterne lærere over flere tekniske eksperter til en erfaren erhvervsmægler, der fortæller om strategisk FM, herunder sale-and-lease-back, hvor virksomheden sælger sine mursten og lejer sig ind. Dén model frigiver kapital og kan i nogle situationer være fordelagtig.

Gæstelærerne er en blanding af forskere, rådgivere og ikke mindst erfarne folk med ansvar for ejendomsdrift og FM i deres virksomhed, siger Poul Henrik Due:

”Med gæstelærerne får vi meget nyt ind fra forskellige fagområder, og de tilknyttede lærere er gode til at opdatere deres viden.”


Læs mere om FM-uddannelsen på Teknologisk Institut her

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Strategisk Outsourcing'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen