Berlingske Business

Skattepraksis giver risiko for langvarige stridigheder

Topbillede
​Overalt i og omkring de store byer skyder nye boliger op. Men i de mange tilfælde, hvor der først skal rives en gammel erhvervsejendom ned, er der tvivl om momsen. Arkivfoto Scanpix

Landsskatteretten har to gange underkendt SKAT i spørgsmålet om, hvorvidt en ejendom skal betragtes som en momspligtig byggegrund, når køberen river selve ejendommen ned. Men SKAT fortsætter med at opkræve moms i disse tilfælde, indtil landsretten også har udtalt sig.

Af Sten Thorup Kristensen

En ejendom er en ejendom, og det bliver den ved med at være, også i forhold til momsloven, selv om en køber som det første river den ned og bygger noget andet på grunden.

Det har Landsskatteretten fastslået to gange i 2016 i sager, som SKAT har tabt. Men lidt usædvanligt har SKAT i to såkaldte styresignaler valgt at fastholde sin praksis: Når en ejendom bliver nedrevet af køber umiddelbart efter handlen, er der reelt tale om, at det er en byggegrund, der er handlet – og så skal sælger betale moms af salgsprisen.

Med styresignalerne satser SKAT på, at man vinder ankesagerne ved landsretten. Sker det, skal den indbetalte moms blive i statskassen, og området kan lægges til ro.

Hvis SKAT derimod atter taber sagerne, udløser det i en lang række tilfælde komplicerede sager, hvor man skal finde ud af, hvem momsen skal refunderes til – hvis den overhovedet skal refunderes.

Vanskelige udredninger
At SKAT fortsætter en momsopkrævning, som to gange er underkendt i landsskatteretten, kan måske nok vække vrede blandt de ejendomsselskaber, developere og almindelige boligkøbere, der bliver ramt af det. Men Dennis Ramsdahl Jensen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet, oplyser, at der faktisk er fortilfælde, hvor SKAT har holdt på sit, selv om man er blevet underkendt ved første retsinstans.

Forklaringen er, at man på den måde højest kan komme til at ændre sin praksis en gang, i stedet for at skulle gøre det to, eller i værste fald tre, gange.

Men til gengæld opbygger man lige nu en pukkel af sager, som det bliver vanskeligt at udrede, hvis SKAT også taber ved Landsretten.

”Alle de virksomheder, som har indbetalt moms, og som så får at vide, at det ikke er korrekt, vil gå ud fra, at de skal have momsen tilbage. Men der er der et princip om ugrundet berigelse. Lægger man til grund, at momsen bare er skubbet videre til køber, kan man ikke få sin moms tilbage, for så får man jo pludselig mere ud af sin transaktion, end man ellers ville have fået. Så det er i sig selv en undersøgelse, som ikke er let. Det bliver hurtigt meget teoretisk, om momsen er overvæltet fuld, delvist eller slet ikke,” siger Dennis Ramsdahl Jensen.

Momsen skubbes videre
Ekstra kompliceret bliver det af, at selv om man kan godtgøre, at en sælger af ejendommen har overvæltet momsen på køber, så vil der stadig være nogle, der har betalt moms, men som ikke skulle have gjort det – igen altså hvis SKAT også taber sagen ved landsretten.

Ejendommen er måske blevet solgt til en developer, der har revet den ned og bygget boliger på grunden. Disse boliger kan så være solgt videre til almindelige danskere, og her kan den fejlagtigt opkrævede moms fra salget af den gamle ejendom have betydning for prisen. Og ekstra kompliceret bliver det af, at salget af boligerne i sig selv under alle omstændigheder er momspligtigt.

”Ifølge EU-domstolens praksis kan købere af en ejendom, hvor der er betalt ulovligt opkrævet moms, forlange at få momsen refunderet igen hos sælger, og hvis sælger ikke er er i stand til det, kan man i princippet sende kravet til staten. Men hele dette felt er ikke lige til at gøre rede for i en kort form. Det er en problematik, der rækker helt tilbage til Ambi-sagerne,” siger Dennis Ramsdahl Jensen.

Ambi-sagen handlede om, at EU-domstolen underkendte den måde, hvorpå staten havde opkrævet arbejdsmarkedsbidrag fra 1988 til 1992. Staten blev således pålagt at betale pengene tilbage. Men da den sidste retssag i sagen blev afgjort i 1998, var der reelt kun tilbagebetalt en brøkdel af de 55 mia. kroner, staten havde opkrævet i arbejdsmarkedsbidrag i de pågældende år.

Situationen ændret
Momspligten på byggegrunde blev indført med virkning fra 1. januar 2011, og den gav helt fra starten anledning til en lang række problemer. Det med, om salget af en gammel ejendom reelt skal betragtes som et momspligtigt salg af en byggegrund, er blot et af dem.

SKAT har fået medhold i, at hvis det indgår i købsaftalen, af sælger skal nedrive ejendommen, så er der tale om et salg af en byggegrund. Men i hvert fald Landsskatteretten mener altså, at sagen forholder sig anderledes, hvis køber selv river ejendommen ned – også selv om det stod klart for sælger, at det var hensigten.

Men i de første år blev problematikken dog begrænset af, at der ikke var ret mange som handlede ejendomme eller byggede nyt. Finanskrisen lå tungt over landet.

Den situation har ændret sig markant. I dag er der masser af developere, der gerne vil bygge boliger, og dermed opfylde den støt voksende efterspørgsel. Derfor bliver det også en større og større belastning, at der er så stor usikkerhed om moms-spørgsmålet.

Mange sager
Anders Lyngborg Carlsen, partner i advokatfirmaet Németh Segetty, oplyser, at der er masser af sager, hvor parterne må finde ud af, hvordan de håndterer usikkerheden på momsområdet.

”Et godt eksempel er brokvartererne i København, hvor der findes gamle industriområder, som er ved at blive konverteret til boliger. Du har også hele letbane-området (omkring København, red.), som har en række ejendomme, som sagtens kunne drives videre, men hvor udviklingsmulighederne nu engang ligger på boliger. Dermed bliver disse ejendomme købt med henblik på nedrivning. Et eksempel er de mange ungdomsboliger, der for tiden bliver bygget. Kun få af dem bliver opført på det, som tidligere har været en tom grund,” siger Anders Lyngborg Carlsen.

Han fortæller også, at det sjældent er relevant for ejerne blot at vente med at sælge, til moms-spørgsmålet er afklaret. De ønsker at udnytte den mulighed, der foreligger her og nu, og så søger man i stedet i salgsaftalen at formulere, hvad man gør i de forskellige situationer, der kan opstå, alt afhængigt af hvad landsretten kommer frem til.

Lovgivere må vente
De, som hænger på uafklarede momsspørgsmål, vil måske få den tanke, at politikerne hurtigt kunne løse problemet ved at ændre i den pågældende paragraf i momsloven, så det blev mere klart, hvad hensigten med den er.

Men så enkelt er det desværre ikke, oplyser Skatteministeriet. Momsloven er baseret på et EU-direktiv, så i dansk ret følger man, hvad EU-domstolen afgør. EU-domstolen har altså foreløbigt fastslået, at der er tale om en byggegrund, hvis sælger selv medvirker til at nedrive ejendommen.

Men hvad der skal ske, når køber alene står for nedrivningen, forbliver indtil videre uafklaret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen