Berlingske Business

Sådan får kommunerne råd til grøn omstilling

Topbillede
PR-foto: Pelle Lind Bournonville, projektchef i Realdania

Realdania sætter fokus på, hvordan landets kommuner kan finde penge til at gennemføre grønne projekter. Mange rådhuse har store ambitioner, men kan let løbe tør for kræfter og ressourcer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Af Nils-Ole Heggland

”Vi er gået aktivt ind i det her, fordi kommunerne ofte får økonomiske udfordringer, når de skal føre grønne ambitioner ud i livet.”
Sådan forklarer projektchef Pelle Lind Bournonville baggrunden for, at Realdania forsøger at hjælpe landets kommuner, senest med rapporten ”Metoder til finansiering af grønne projekter”. Den udspringer af et internationalt samarbejde i bynetværket C40.

”Vi er en af partnerne bag C40, hvor en række storbyer over hele kloden udveksler erfaringer. Vi er forpligtede til at hjemtage erfaringer og viden til Danmark, og vi planlægger at udgive omkring ti publikationer med viden og inspiration til kommunerne. Vi håber samtidig, at også danske rådgivere kan drage nytte af den indsamlede viden, så de kan få opgaver i udlandet til gavn for det danske samfund,” fortæller Realdania-projektchefen.

Kommuner i nøglerolle
Realdania er en af landets allerstørste velgørende pengetanke. Formuen på over 20 milliarder kroner er opbygget af kunderne i Realkredit Danmark, som Danske Bank købte i 2000, og siden har Realdania støttet ”det byggede miljø” i bred forstand.

De 98 kommuner bliver tilbudt en håndsrækning, fordi de ifølge Pelle Lind Bournonville spiller en helt central rolle i Danmarks grønne omstilling, der blandt andet skal nedbringe vores energiforbrug, mindske udledningen af CO2 og gøre produktionen af energi mere miljøvenlig. Kommunerne er tæt på borgere og virksomheder, de er store arbejdsgivere, og de ejer selv masser af bygninger.

”Via en rundspørge har vi kortlagt, at 20-25 kommuner er meget ambitiøse og professionelle på klimaområdet. Det gælder de allerstørste byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, men også mellemstore kommuner som Helsingør og Høje-Taastrup. Omvendt er det nærmest slet ikke på dagsordenen i omkring ti kommuner, og så er der en stor mellemgruppe på 50-60 kommuner. Især dem vil vi gerne hjælpe,” siger Pelle Lind Bournonville.

Penge udefra
Rapporten kortlægger barrierer, som kommuner støder ind i, og den fremlægger bud på løsninger.

Fra Pelle Lind Bournonville og Realdania lyder opfordringen blandt andet, at kommunerne bør søge nye veje til at finansiere grønne investeringer:
”Det kan være OPP (Offentligt-Privat Partnerskab, red.), som ikke er slået så meget igennem herhjemme, selv om flere pensionskasser står klar med masser af kapital. Der findes også en række grønne finansieringspuljer, fx under EU. Begge dele kræver måske lidt anderledes økonomistyring og rapportering, men det er ulejligheden værd.”

Realdania-projektchefen peger samtidig på de kommunale forsyningsselskaber som oplagte partnere til større investeringer, der både kan gavne forsyningsvirksomhederne og kommunen i bredere forstand.
Og så håber han, at kommunerne er tålmodige og vedholdende:

”På nogle felter har teknologien betydet, at investeringerne kommer hurtigt hjem igen, fx når traditionel gadebelysning bliver udskiftet med LED-lys. Men det kan måske tage 10-15 år at tjene investeringer hjem, når nye områder får miljøvenlig fjernvarme, der fortrænger oliefyr eller naturgas. Biogasanlæg er andre investeringer, som kan kræve lang tilbagebetalingstid.”

Pelle Lind Bournonville peger på muligheden for, at kommunerne delvist kan lade den grønne omstilling finansiere sig selv, hvis de bruger gevinsterne fra den ene grønne investering til at gennemføre de næste.
”Erfaringer fra andre byer rundt om i verden viser, at vi kan komme langt, hvis kommunerne lader gevinsterne fra de lavthængende frugter betale for, at også de højthængende frugter bliver plukket. Og vi må ikke glemme, at hele træet skal plukkes, hvis vi skal have mulighed for at nå klimamålene.”

Læs mere på www.realdania.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen