Del : SMS
Berlingske Business

Populær tv-vært besat af Mercedes-Benz

billede

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske radio- og tv-vært Felix Smith er så vild med Mercedes-Benz, at han har bilmærkets kendte stjerne tatoveret på armen. Vi kørte en tur med ham for at få svaret på, hvorfor Mercedes er hans favorit.

Alle mennesker burde have råd til en Mercedes-Benz. Det er verdens mest fantastiske bil, og i princippet er alle andre biler en kopi af alle de detaljer, som Mercedes har opfundet gennem tiderne.

Han taler som et driftsvarmt automatvåben, når det gælder kærligheden til alt, hvad der bærer et Mercedes-logo og er så dybt nede i produktdetaljerne, at det aftvinger respekt hos selv den mest entusiastiske bilnørd.

Navnet er Felix Smith, og tv-værten med det vindende smil og det smittende humør behøver ingen nærmere præsentation, men kun de færreste ved, at han uden for skærmen med egne ord er nærmest sygeligt besat af bilmærket Mercedes-Benz.

Minutterne inden vi kører en tur i en fabriksny C-Klasse, har Felix parkeret sin egen hvide Mercedes GLE, som er hans øjeblikkelige privatvogn. Nu og de næste par måneder, for han skifter ofte.

Den bedste familiebil
Gennem de seneste fem år har Mercedes udvidet programmet med mange nye modeller og den C-Klasse, som Felix lige nu sidder bag rattet i, er det bedste eksempel på udviklingen.

“C-Klasse er simpelthen en møghamrende god familiebil, hvor du kan få alt det innovative udstyr til såsom adaptiv fartpilot og så Airmatic, der er luftdæmpning ved hvert hjul. Det gør en C-Klasse næsten lige så lækker i affjedringen som en S-Klasse, og det er et stykke ekstraudstyr, som mine biler skal have. Skidt med farven og om der er læder på sæderne. Mercedes’ avancerede komfort- og sikkerhedsudstyr er langt vigtigere for mig, og det meste kan man få til C-Klassen,” siger Felix Smith.

På den måde henter Mercedes masser af teknik fra deres engagement i motorsport til helt almindelige biler. Et godt eksempel på teknik, der vandrer fra Formel 1 til gadebiler er hybrid-teknologi, der kombinerer en forbrændningsmotor med et opladeligt batteri. Omsat til en C-Klasse giver det mulighed for kørsel på strøm op til omkring 20 kilometer på en opladning.

Et bagsæde i en Saab tændte lunten
Felix har besøgt Mercedes’ berømte museum i Stuttgart mange gange og har pga. sin tilknytning til mærket fået adgang til de fleste af Mercedes’ kronjuveler i form af de haller, hvor Mercedes-Benz opbevarer et eksemplar af alle de biler, man har produceret siden begyndelsen i 1886.

“Præcis hvornår interessen for Mercedes begyndte er svært at sige, men det var ferieturene på bagsædet af min fars gamle Saab 99 GL, der satte gang i drømmen om et ordentligt bagsæde. Jeg sad heromme og så de store Mercedes-biler drøne udenom og forbi vores lille Saab. Det tændte lunten, og jeg svor, at når jeg engang kom til at tjene rigtige penge, ja så ville jeg have en Mercedes-Benz,” forklarer tv-værten.

Den røde tråd i fascinationen er al den innovation, som hver eneste Mercedes er resultatet af.

“I princippet er alle andre biler en kopi af en Mercedes, for tyskerne har skabt alle de vigtigste patenter og tekniske innovationer, som alle biler består af. Men Mercedes har siden begyndelsen altid været utroligt diskrete med deres fantastiske tekniske kunnen. Mercedes-Benz praler aldrig med teknikken, og det elsker jeg dem for,” lyder det fra Felix Smith.

Vigtigere end bolig
I 2016 tæller Mercedes-programmet 18 forskellige modeller, og selv om bilerne stadig er kostbare, så er der sket en demokratisering af mærket, der for blot 10 år siden var både smalt, ekstremt dyrt og med en aura af gammelmandsbil.

“Det er en glædelig udvikling, men det er klart, at mit Mercedes-hjerte banker mest for de mere eksklusive modeller, som koster rigtigt mange penge. Men jeg prioriterer en Mercedes fremfor en bolig, og det ved jeg godt, at der er mange, der ikke kan forstå. Så hellere en kostbar Mercedes end en flot villa i Hellerup. Kvalitet koster, men min passion for biler hverken kan eller vil jeg gå på kompromis med, og det ved alle omkring mig,” forklarer Felix Smith.

Familien flyver – Felix kører
Når Felix holder ferie med familien forsøger han altid at tilrettelægge, så han kan køre i en særlig Mercedes-model, for det er en stor del af ferien for ham.

“Ofte flyver familien, og jeg kører et par dage i forvejen. Når de så lander, så holder jeg klar til at hente dem og modsat, når vi skal hjem. De flyver, og jeg nyder friheden bag rattet i en Mercedes,” siger den populære tv-vært.

Mercedes er ofte ensbetydende med store motorer og heftige præstationer, men for Felix er det mere selve teknikken og innovationerne, der fascinerer.

“Selvfølgelig kører jeg stærkt på en øde tysk motorvej, hvis jeg føler mig tryg i bilen, men for mig handler bilkørsel ikke om fart. Jeg har aldrig fået en fartbøde. For mig handler glæden ved at køre bil mere om balancen gennem et sving og om at føle sig ét med bilen. Jeg slapper ganske enkelt godt af bag rattet,” slutter han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere