Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Nu gør robotter bankerne emotionelle

Topbillede
PR-foto: Abhijit Tuljapurkar, Intelligent Automation Lead i Deloitte

Den finansielle sektor kan se frem til øget konkurrence fra nye selskaber med automatiserede løsninger og individualiserede digitale services. Den gode nyhed er, at teknologien er nem at gå til.

Af Mathias Caspersen

Det kan virke lidt paradoksalt. Finansielle virksomheder har på den ene side været blandt de bedste til at implementere nye teknologier til statistisk modellering, forecasting og lignende.
På den anden halter de efter, når det gælder om at udvikle digitale løsninger, der giver kunderne nye, tidsvarende måder at agere med deres bank eller pensionsselskab på.
MobilePay står som den oplagte undtagelse herhjemme, men den bekræfter blot reglen. Det siger Rasmus Mølbjerg, der er Director i Deloitte.

”I den finansielle sektor er man gode til de rent rationelle back end-systemer, men når det kommer til at udvikle kundevendte løsninger, er det en anden historie. Her har blandt andet detailbranchen klaret sig væsentligt bedre,” forklarer han.

Ifølge Mølbjerg bliver det ikke ved med at gå, for sektoren bliver nu udfordret af nye spillere, der er født med en digital agenda.
”Fremtidens forbrugere kræver øget bekvemmelighed, også fra finansielle selskaber. De har ikke længere den samme loyalitet over for brands, men snarere over for de netværk, de indgår i. Det er blandt andet derfor, MobilePay er så stor en succes,” fortæller han.

For at lykkes med kundevendte løsninger skal de resonere emotionelt med den enkelte kunde, forklarer Mølbjerg. Derfor er det nødvendigt at tage udgangspunkt i kundernes virkelighed – hvilket er stikordet til Blockchain og Robotics.

Start med det simple
Blockchain er teknologien bag Bitcoins. Den sikrer, meget kort fortalt, at man kan dele information, uden denne kan ændres eller kopieres.
Det åbner op for nye betalingsmodeller uden om de traditionelle systemer. Det giver også mulighed for, at borgere kan samle og dele persondata uden at frygte for sikkerheden. Disse data kan man så vælge at dele med for eksempel sit forsikringsselskab, hvilket vil åbne op for nye differentieringsmuligheder.

Robotics dækker over udviklingen af maskiner, der kan varetage opgaver, som ellers ville kræve en menneskelig involvering. Og inden for finanssektoren er der en lang række opgaver, der er lige til at automatisere.

Hermed nåede vi frem til den gode nyhed, for teknologien er ikke svær at gå til. Det fortæller Abhijit Tuljapurkar, der er Intelligent Automation Lead i Deloitte. Han opfordrer til, at man introducerer teknologien i virksomheder i to trin.

”Man skal starte med nogle enkle løsninger. Man kan få meget billige automation løsninger. Når man først er i gang, vil det hurtigt være nemt for organisationen at se hvor store effektivitetsgevinster, der er at hente. På den måde skaber man et drive i virksomheden efter at udvikle endnu flere og mere komplekse løsninger,” fortæller han.
Tuljapurkar hævder, det vil være decideret afhængighedsskabende, når først man opdager potentialet.

I kundens sted
Mange virksomheder spekulerer for tiden i at oprette eller opkøbe separate innovationsafdelinger, men det er ifølge Rasmus Mølbjerg overflødigt for de fleste. Løsningerne kan implementeres i salg eller marketing.

Og frem for at ansætte enterprise-arkitekter eller digitaliseringsspecialister bør man kigge mod humaniora-profiler.

”For mange vil det give mening at ansætte antropologer, sociologer eller lignende. Det svære her er ikke det rent tekniske, men at finde nye løsninger og perspektiver i ens tilgang til markedet. Og det gør man kun ved at sætte sig i kundens sted,” siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen