Berlingske Business
LIVE
10:17 Total ser synergier og bedre konkurrencedygtighed i Nordsøen

Mobilen er fremtidens pung

Topbillede
Arkivfoto Scanpix

Kontanter er noget dyrt – og farligt – stads at håndtere, så hvorfor ikke bare gå over til kort og mobiltelefoner? Butikker i både de fysiske og digitale salgskanaler tager nu pejling på, hvilke kort og hvilke mobile løsninger kunderne vælger, og ikke mindst prisen hos udbyderne.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her

Skrevet af kommunikationschef Henrik Theil, FDIH

For snart 10 år siden havde Dankortets ejer PBS, det senere Nets, en permanent udstilling i sin reception, hvor besøgende kunne se betalingsmidler i alle former fra asiatiske blokke af te-blade til muslinger og Dankort. Nærmest som et symbol på udviklingen i betalinger forsvandt udstillingen ved en ombygning, der blandt andet øgede den fysiske sikkerhed omkring adgangen til Nets.

I dag er udviklingen ved at tage et nyt tigerspring, når betalingskortene nu forsvinder i form af plastic og i stedet optræder som en fil i en app på mobiltelefonen. Tiden vil så vise, om betalingsfilen skal være en digital kopi af et plastickort fra det traditionelle betalingskortmarked, når den bare kan være en fil, der styrer et træk på kundens konto i en bank, eller hos Amazon, Apple, Android eller et helt tredje firma.

Det er værd at bemærke at flere store softwarefirmaer og netbutikker allerede har fået banklicenser. Det har Betalingsrådet under Nationalbanken beskrevet i sin rapport: Nye aktører på betalingsmarkedet.

I EU har man også øje for udviklingsmulighederne, og for at bryde finanssektorens monopoler og øge innovationen åbner det kommende Betalingsservicedirektiv 2 allerede fra 2018 for, at andre aktører (3. parter) med softwareløsninger kan få adgang til fx bankers kontosystemer med kundens samtykke.

Uanset om fremtidens betalinger sker i en fysisk butik eller på nettet, så handler det om software, der klarer betalingerne nemt og bekvemt for kunden. Spørgsmålet er, hvilken digital platform der erstatter den traditionelle pung?

Nye betalingsformer med mobilen som platform
82% af danskerne var i 2016 på nettet via mobil-/smartphone, og det er mere end dobbelt så mange, der brugte en stationær computer, oplyser Danmarks Statistik i ”IT-anvendelsen i befolkningen 2016”.

Så det foretrukne redskab i en digitaliseret verden er smartphones. Vi har vores rejsekort til tog og bus, boardingpas til fly og ikke mindst betalingsapp’en MobilePay liggende klar til umiddelbar brug, uanset hvor vi er.

Nemt, bekvemt og gratis er nøgleordene
Først slog MobilePay benene væk under alle konkurrenter ved at ramme et behov for nemme betalinger mellem private på tværs alle pengeinstitutter. Danske Bank gjorde det gratis, nemt og enkelt, så konkurrenten Swipp fik aldrig fodfæste i sin tango med de 70 ejerbanker, og gav i oktober 2016. Ejerne er siden fulgt med Nordea over til MobilePay, der ved indgangen til 2017 havde sin app på 3,3 mio. smartphones, flytter knapt 100.000 kr. i minuttet, og har klaret betalinger for cirka 70 milliarder kroner på 3,5 år.

Sideløbende har Nets’ introduktion af kontaktløse betalinger på det fysiske Dankort været en stor succes – det er nemt og bekvemt. Især betaling af småindkøb sker ofte hurtigere end betaling med kontanter, så den danske forbruger vifter med kortet ved turen forbi kassereren – og betalingen er klaret.

At MobilePay og Nets så ikke kan enes om et Dankort i et filformat, som kan passes ind på MobilePay-platformen, peger i retning af 2 konkurrerende betalingsapps på danskernes smartphones i de kommende år. Pudsigt nok er mange banker i MobilePay-samarbejdet i gang med at udvikle en app med Wallet-løsning (=digital pung), der skal rumme det digitale Dankort.

Hvad skal butikkerne vælge?
Udfordringen er, at man som butik skal ramme kundernes foretrukne betalingsform, uden at man dermed bliver spændt for et produkt, der er uforholdsmæssigt dyrt. Det er jo ikke gratis for butikkerne at modtage Dankort eller MobilePay. Så mens kunderne går efter nemt, bekvemt og gratis, så er betalingen også en omkostning for butikkerne i form af tilslutningsaftaler, service og gebyrer alt efter omfanget af betalinger.

En nostalgisk forestilling om alene at modtage sedler og mønter er ikke realistisk, bl.a. på grund af omkostningerne og risiciene ved at håndtere og sikre kontanterne.

På 2-4 års sigt vil de fysiske butikker ikke have det store valg, men må regne med Dankort og sideløbende vurdere kundernes efterspørgsel for MobilePay. Der er ifølge Nets udstedt 5,8 mio. Dankort og Visa/Dankort, så det er danskernes foretrukne betalingsmiddel. Det sikre valg er at anskaffe sig terminaler, der kan kommunikere med både kontaktløse kort og mobiltelefoner.

For netbutikkerne er der ikke de store forandringer, da app-løsningen for Dankortet ikke umiddelbart kan bruges til nethandel. Det forekommer lidt pudsigt, da 6 ud af 10 danske netkøb betales med Dankort – altså det fysiske – og der væksten i handler via smartphones vokser med tæt på 50 % årligt.

Både netbutikker og fysiske butikker står over for en anden udfordring, da EUs nye direktiv fjerner adgangen til overvælte de direkte gebyrer for den enkelte betaling på kunderne. I nethandlen gælder det alle typer kortbetalinger, også Dankort, mens det i fysiske handel alene gælder kreditkort.

Der vil altså blive et øget fokus på at finde balancen mellem de betalingsløsninger, som kunderne efterspørger, og de billigste løsninger for butikken.

Men mobilen er fremtidens pung, som har en eller flere wallets installeret. Det spændende bliver, hvem der leverer de wallets, og hvad de giver mulighed for.


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen