Berlingske Business
LIVE
17:27 Nu får Brexit skylden for britiske skilsmisser

Meget godt i vente

Topbillede
Arkivfoto Scanpix

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Cirkulær Økonomi'. Se alle artikler her

Af Mikael Bellers Madsen, projektleder i CONCITO

I snart mange år har vi hørt om klimaforandringerne gennem medierne. Vi hører om tørke i Afrika og i Californien, om smeltende isbjerge i Arktis og om arter, der uddør rundt om på jorden. For mange står udfordringen måske derfor lidt abstrakt og som noget, der ikke har nogen direkte relevans for vores egen nære dagligdag. Måske tænker mange også, at det må være noget politikerne bør tage sig af. Begge dele kan give en følelse af afmagt, for hvad kan den enkelte gøre?

Men de personlige valg, vi træffer i dagligdagen har faktisk en betydning og kan gøre en forskel for, hvor meget CO2 der udledes til atmosfæren og derfor også for klimaforandringerne.
Hver eneste dag tager vi beslutninger om, hvad vi skal spise, hvordan vi skal transportere os, og hvilke ting vi i øvrigt skal købe. De valg kan være mere eller mindre klimavenlige. Og ofte er de det sidste.

Tager man fx. FNs 17 verdensmål for en bedre, mere retfærdig og mere bæredygtig verden ligger Danmark i top på mange af målene, blot ikke når det gælder et klimamæssigt forsvarligt forbrug. Her peger internationale analyser på, at vi, de danske forbrugere, skal sænke udledningen fra vores forbrug markant, hvis vi skal kunne holde os indenfor en temperaturstigning på maksimalt 2 grader, som er grænsen for en fortsat kontrollerbar udvikling. Det gælder naturligvis også borgere i andre velstående lande, men faktisk viser CONCITOs beregninger, at vi danske forbrugere i gennemsnit udleder ca. 17 ton drivhusgasser pr. år, når man regner det hele med. Selv i sammenligning med andre nordiske og vestlige lande, er det et højt tal. Faktisk har vi den 7. største udledning pr. borger i verden. Vi danskere er dermed ikke så grønne, som vi måske går rundt og tror. Det kan vi godt gøre bedre.

Den gode nyhed er, at så svært behøver det heller ikke at være. Men det kræver en ny måde at tænke på.

Mikael Bellers Madsen, projektleder i CONCITO
DEL CITAT

Giver det ikke ekstra besvær i dagligdagen? Jo, måske, men nu er der jo heller ingen der har sagt, at én af de største udfordringer menneskeheden endnu har stået overfor, nødvendigvis skal være nem at løse. Bliver det dyrere i dagligdagen? Måske. Men det må vel godt koste lidt at sikre os mennesker en god fremtid. Og den enkelte kan måske spørge sig selv, om det ikke må koste lidt at sikre, at ens børn og børnebørn får et godt liv på en sund planet.

Den gode nyhed er, at så svært behøver det heller ikke at være. Men det kræver en ny måde at tænke på. Siden 2. Verdenskrig har vi været vant til en stadig stigning i materiel levestandard. Hver ny generation er blevet rigere. Derfor har vi vænnet os til, at opfatte et stadig stigende forbrug som en del af det gode liv.

Men materielt forbrug bør selvfølgelig ikke være vores eneste målestok for velfærd og trivsel. Vi bør tænke trivsel og velfærd anderledes, fx ved at producere og forbruge smartere i form af cirkulære materialestrømme og deleøkonomi, men også ved at gentænke gamle værdier som at købe kvalitet og passe på tingene. På den måde kan klimaforandringerne også ses som en mulighed. Vi skal skabe et ”new normal” som en stor dansk bank engang sagde. Og noget kan tyde på, at det kan være med til at øge vores trivsel.

I CONCITO-rapporten ”Større trivsel med mindre klimabelastning” portrætterer vi fem familier. Det særlige ved disse familier er, at de formår at udlede mindre end gennemsnittet pr. dansker. Ja, faktisk markant mindre: 25-50% under den almindelige udledning. Samtidig målte en psykologiforsker på Aarhus Universitet familierne til en meget høj grad af trivsel. Det var derfor nærliggende at finde ud af, hvordan familierne lykkes med det i deres dagligdag.


Arkivfoto Scanpix

Det fælles for familierne er, at de alle har fokus på meningsfuldhed i deres hverdag, at de ting de gør giver mening. Det giver dem både en følelse af, at gøre noget, der rækker ud over dem selv, men fungerer også som en slags guide for dem selv, når de køber ting og foretager større investeringer.

Meningsfuldhed kan måske forekomme nogle en anelse langhåret, men i en ofte stresset hverdag med mange valg og mange muligheder, er det måske ikke noget tosset princip. Men det skal oversættes til noget praktisk. Og her fortæller familierne, at det giver mening at flyve mindre og holde flere ferier i Danmark eller tage toget sydpå. Som én siger: Eventyret kan lige så godt ligge på Ærø som på Mallorca.

Det giver mening for dem at spise mindre kød. Flere af familierne giver udtryk for, at de simpelt hen er blevet bedre kokke af, at eksperimentere mere i køkkenet med flere forskellige råvarer fremfor den nemme kotelet i fad. Og så er genbrugsmulighederne nu så store, at vi kan købe stort set al ting brugt – det er der gået sport i hos flere af familierne.

Endelig er det karakteristisk for familierne, at de går op i at passe på deres ting, som vedligeholdes og repareres indtil de er udtjente; alt fra biler og ting til tøj. Og det er vel ikke den værste værdi, vi kan lære vores børn. Det hører med til historien, at familierne er helt almindelige mennesker i alle aldre og fra alle dele af landet. Almindelige familier, der træffer ualmindelige valg.
Pointen er altså ikke, at vi skal holde op med alt det vi gør nu, men at vi - hånden på hjertet - ikke behøver at spise kød hver dag, flyve på ferie hvert år eller smide ting ud, der stadig fungerer fint, blot fordi der er kommet en ny model. Selvfølgelig er det ikke altid muligt at foretage det bæredygtige valg, men fremfor at blive frustreret over det, så vær glad for det du kan gøre.
Til at begynde med kan det godt være, at nye vaner kræver mere tid, men sommetider har vi også lidt travlt med at fortælle hinanden, hvor travlt vi har. Og hvor bliver al den tid vi sparer på den hurtige flyrejse, den nemme bøf eller den dyre hurtigt indkøbte ting egentlig af? Måske skal vi fordele vores tid anderledes, vende vanerne på hovedet. Der kan være nye positive oplevelser i vente i en mere klimavenlig fremtid. Måske er der oven i købet rigtig meget godt i vente.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Cirkulær Økonomi'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen