Berlingske Business

Hvad har din by gjort for klimaet i dag?

Topbillede
PR-foto: Peter Rathje, adm. direktør i ProjectZero

Overalt i verden er byer blevet de nye frontløbere i klimakampen. Hvad er det, byer kan, som stater ikke kan? Svaret finder man i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Af Mathias Caspersen

”Paris Climat 2015.”
De store lysende bogstaver tonede frem på Eiffeltårnet i aftenmørket i november og december 2015. Billeder af teksten på tårnet gik verden rundt og blev et symbol på klimakonferencen COP21.
Her lykkedes det langt om længe verdens statsledere at indgå en bindende klimaaftale. Til stede i Paris var også 500 borgmestre fra hele verden, for en af hjørnestenene i aftalen er, at verdens byer skal spille en hovedrolle i klimaindsatsen.

En af de byer, der er nået længst i denne sammenhæng, finder man godt tusind kilometer nordøst for Paris. Sønderborg har sat sig for at blive CO2-neutral i 2029, og målet gælder vel at mærke ikke kun for kommunens egne bygninger og biler - men for hele området.

Projektet har fået navnet ProjectZero. Dets adm. direktør, Peter Rathje, er ikke i tvivl om, hvad det er, byer kan bidrage med i forhold til klimakampen.
”Byer udgør et minisamfund, som bindes sammen af mennesker. Her har man mulighed for at arbejde direkte sammen med borgere, virksomheder og foreninger. Man kan kort og godt koble en social dimension på klimakampen, og det gør en kæmpe forskel,” forklarer han.


Læs mere på SmartEnCityNetwork.eu.

Direkte kontakt
Selv om Sønderborg kommune går forrest med blandt andet klimaundervisning i skolerne og biogas-busser, handler det altså om at få hele Sønderborg-området med. Alt fra landmænd over sportsklubber og små butikker til områdets store industrivirksomheder arbejder aktivt på at blive klimaneutrale.

Sønderborg får jævnligt besøg af udenlandske byer, der vil se, hvordan byen er lykkedes med at få succes med klimaindsatsen. For mange er den største aha-oplevelse, ifølge Rathje, at det handler meget lidt om teknik, men en hel masse om at engagere borgerne og virksomhederne.

Læren er, at man skal bryde den samlede klimaindsats ned i mindre dele, og tydeligt demonstrere overfor folk, hvilken værdi deres deltagelse skaber, forklarer han.
”På den måde bliver den abstrakte kamp mod huller i ozonlaget og smeltende poler til noget håndgribeligt, som man kan forholde sig til. Her har byen sin styrke, fordi den har direkte kontakt til alle dele af  lokalsamfundet,” fortæller Rathje.

På amerikansk
Efter COP21 underskrev 621 byer med en samlet befolkning på 486 millioner en aftale, hvor de forpligter sig til at reducere deres CO2-udslip markant. Aftalen blev indgået i en klimakoalition af byer kaldet Compact of Mayors, som også Sønderborg er en del af.

Den fungerer som en fælles platform for byernes klimakamp. Her samler man viden og skaber konkrete initiativer i verdens byer, som i dag står for 70 % af den samlede udledning af klimagasser.
En af drivkræfterne bag Compact of Mayors er den tidligere borgmester i New York og nuværende rådgiver i FN, Michael Bloomberg. Han har på slagkraftigt amerikansk formuleret, hvad det er, byerne kan: ”Cities Act, while Nations talk.”

Læs mere om ProjectZero her:
www.projectzero.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Frem mod sidste runde i det franske præsidentvalg er Sampension særlig opmærksom på faktorer, der kan ryste eurozonen.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen