Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Fremtidens globaliserede arbejdsmarked

Topbillede

Udlændinge strømmer til Danmark for at arbejde. Siden 2011 er antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark, steget med mere end 40 procent.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens arbejdsmarked'. Se alle artikler her

Af Lars Ohlsen

Tal fra Dansk Erhverv viser, at der i sidste kvartal i 2016 var ikke færre end 196.100 fuldtidsbeskæftigede udlændinge i Danmark. Af dem kommer godt ni ud af ti fra nabolandene og EU, mens kun knap 8% kommer fra lande længere væk.

Det løber ikke rundt uden
Hotelbranchen er en af de brancher, som beskæftiger mange udlændinge.

”Det betyder, at vi får løst nogle opgaver, som vi ville have svært ved at få løst, hvis vi kun kunne få dansk arbejdskraft. Hvis vi ikke havde den udenlandske arbejdskraft, ville det skabe problemer i nogle områder. Så ville vi inden få kort tid få svært ved at levere varen”, siger Tony Bak, Regional Director of Operations hos First Hotels, som har 8 hoteller i Danmark.


Tony Bak, Regional Director of Operations hos First Hotels

En god og en dårlig nyhed
En rapport, som Finansministeriet udgav i april 2017, slog med syvtommersøm fast, at det er en god forretning for Danmark, når udlændinge kommer hertil for at ­arbejde.

”Vi kommer ikke uden om, at vi har brug for den udenlandske arbejdskraft. Vi står allerede nu i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft i en række brancher, og havde vi ikke kunne få folk udefra, så havde det set betydeligt værre ud. Den gode nyhed er, at vi har nydt godt af alle dem, som er kommet hertil for at bidrage. Vi har faktisk regnet os frem til, at udenlandsk arbejdskraft bidrager med 129 milliarder kroner til den danske økonomi. Den dårlige nyhed er, at det ikke er givet, at vi kan blive ved med at tiltrække lige så mange fra landene omkring os, hvor beskæftigelsen også stiger samtidig med, at de er ramt af de samme demografiske udfordringer som her”, siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.


Peter Halkjær, Dansk Erhverv

Gør Danmark mere attraktivt
”Vi må nok se i øjnene, at vi ikke fremover kan regne med, at lige så mange tyskere, polakker, mv. fremadrettet tager turen nordpå og giver et nap med. Derfor er det vigtigt, at det bliver endnu mere attraktivt at søge mod Danmark. En mulighed er at kigge på skattereglerne. Men der er også et potentiale i at tiltrække flere fra landene uden for EU, hvis adgangsbetingelserne lempes, og hvis vi styrker indsatsen for den udenlandske arbejdskraft til at blive længere end de to til tre år, der er typisk for udlændinge fra lande uden for EU”, siger Peter Halkjær.

En international arbejdsplads
En af de virksomheder, som gerne ser, at det bliver nemmere at få udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU til Danmark, er IT-virksomheden Seluxit beliggende i Aalborg. Seluxit leverer soft- og hardware løsninger til store internationale kunder. Her arbejder i skrivende stund 17 ansatte fra ti forskellige nationer. Fra september vil der være 20 ansatte fra 12 forskellige lande. Her vil man gerne have flere IT-folk fra ikke EU-lande som Tunesien, Kina og USA.

”Hovedsageligt er det programmører, vi får ind fra udlandet. Det er blandt andet med til at give en diversitet, som skaber innovation. Alder, køn, forskellige baggrunde, alt sammen er det noget, som giver muligheder for at se tingene fra forskellige vinkler. Det er meget brugbart i vores branche”, siger Daniel Lux, administrerende direktør i Seluxit.


Daniel Lux, administrerende direktør i Seluxit

Men der er også udfordringer i forhold til at få god, udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

”Det er typisk det administrative så som at skaffe opholdstilladelser, som kan være bøvlet. Der er så også det ved det, at vi meget gerne vil tiltrække unge talenter. Og her er det problem for en relativ lille virksomhed som vores, at mennesker, som kommer uden for EU, skal tjene mindst­ 408.000 kroner om året, hvis de skal arbejde i Danmark”, siger Daniel Lux.

Han bakkes op af Peter Halkjær fra Dansk Erhverv, som peger på, at lovgivningen på en række områder gør det svært for danske virksomheder at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
”Skal vi klare os i fremtidens globale konkurrence om talenterne, så må vi se på lovgivningen”, siger Peter Halkjær.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens arbejdsmarked'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen