Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Fortidens væsner og fremtidens digitalt funderede infrastrukturer

Topbillede
PR-foto: Preben Mejer

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Infrastruktur'. Se alle artikler her

Af Preben Mejer, Foredragsholder og IT/teknik guru

Inden verden gik af lave var vores jernbaner, vores postvæsen, og telekommunikation 3 danske statslige direktorater. Jernbanenettet blev til det vi kender som BaneDanmark, postvæsenet er nu en del af PostNord, og telekommunikation endte i TeleDanmark, det der nu kalder sig Yousee.

De 3 danske ex-væsener har hver på sin måde ikke forvaltet deres ansvarsområder alt for heldigt.

BaneDanmark er i gang med en tiltrængt opgradering af signalsystemet, der i dag næsten er en antikvitet, hvoraf dele er 100 år gammelt. Problemet her er at man køber et nyt og uprøvet system, der formentlig vil ende med at koste op mod 10 milliarder MERE end budgetteret, i alt over 30 mia. Det gør selv IC4 skandalen (der ”kun” kostede 7mia, alt inklusive) til småpenge. BaneDanmark er i al deres ingeniør-drevne begejstring også i gang med at ødelægge vores kulturarv. En af de smukkeste banegårde i Danmark skal rives ned, har BaneDanmarks ingeniører besluttet.

PostDanmark har der været skrevet rigeligt om, det kom åbenbart som en overraskelse at vi ikke sender så mange breve mere i en digital tidsalder. Og på samme måde sov man i timen da vi alle sammen begyndte at sende vanvittig mange pakker, så hele pakke-siden er overladt til selskaber med underlige navne, og afleveringssteder i døgnkiosker.

TeleDanmark, det nuværende Yousee, har været optaget af at sende penge til kapitalfond-ejerne, og står i dag tilbage som et afpillet skelet uden ressourcer til innovation. Infrastrukturen i TeleDanmark er outsourcet til kinesere, så der i virkeligheden er en facade med ret lidt bagved – ligesom en kulisseby i en spaghettiwestern – og bagved den er det så kineserne der driver nettet. Måske er det en nudel-facade.

Mere fremsynede teleselskaber som SE og Telia er i fuld sving med at udvikle morgendagens tjenester.

BaneDanmark er i gang med en tiltrængt opgradering af signalsystemet, der i dag næsten er en antikvitet, hvoraf dele er 100 år gammelt.

Preben Mejer, Foredragsholder og IT/teknik guru
DEL CITAT

Fremtidens digitalt funderede infrastruktur vil byde på nye muligheder og udfordringer. Der er et paradigmeskifte under opsejling. I gamle dages IT verden havde vi en mainframe-logik, hvor der rundt om en slagkraftig stor computer var en masse ubegavede skærme. Man kunne via skærmene arbejde på mainframe-computeren. Med PC’en fik vi en decentral struktur med masser af lokal regnekraft, der så med Internet æraen blev understøttet af kommunikation og næsten ubegrænset båndbredde, sådan er den virkelighed vi befinder os i i dag.

Næste kapitel i teknologi-udviklingen byder på Internet of Things, hvor alt er udstyret med regnekraft, og i øvrigt udvikler sig fra at være ubegavede enheder til at være kloge, autonome robotter. Udviklingen vil også give os et næste generations kommunikations-net med enorm hastighed og kapacitet. En klog, slagkraftig og decentral infrastruktur.

Hvordan ser fremtidens digitalt funderede infrastruktur så ud?
Transport billedet vil ændre sig. Man kan diskutere det kloge i at investere mange penge i et centralt drevet system, når nu vi må forvente at også tog bliver intelligente, og i stand til at klare sig selv i fremtiden, ligesom vi ser med biler. Meget vil flytte sig over på robotbiler. McKinsey har beregnet at der i et typisk land vil være brug for 40 procent færre biler, da de jo vil køre hele tiden. Man bliver hentet og bragt, og bilen holder ikke stille. Fremtidens transport vil nok være mere tung på biler, og så vil den være decentral, med intelligensen i bilerne. Sat på spidsen er der ikke brug for vejskilte, eller for trafiklys i en robot-kørende verden. Bilerne er enormt høflige, og de ved hvor de skal hen.

Logistik i fremtiden vil snart gå ind i den næste fase. Først forsvandt brevene, om lidt vil et hjørne af pakkeposten også forsvinde, og blive til decentrale 3D print-faciliteter. Allerede i dag kan vi med fordel printe 4 procent af de varer vi producerer i Kina, og i fremtiden vil op til 25 procent af varerne blive 3D printet lokalt, eller produceret af robotter på lokale små sattelit fabrikker.  En helt anden struktur, hvor tingene foregår lokalt i nærheden af brugerne. Adidas er i gang med at lave en lille robotstyret fabrik for sko i nærheden af Atlanta. Den skal kunne reagere lynhurtigt på mode-trends, og producere 50.000 par sko lokalt.

Telekommunikation er jo allerede hårdt ramt af internet-udviklingen. Kommunikations-standarden der bærer internet – IP protokollen – er enormt billig og effektiv, og i dag fundamentet for al telekommunikation.  Med internet er der mindre behov for mellem-mænd, derfor er det kun ældre mennesker der har programpakker i dag. Teleselskaber skal udvikle nye services hvis de skal tjene penge. Det kommende 5G netværk vil åbne for nye muligheder, med 1000 gange den nuværende kapacitet, og 100 gange nuværende hastighed.

I alle tre tilfælde ville gamle Mærsk’s kloge betegnelse for dygtig ledelse, nemlig ”rettidig omhu” have gjort underværker. BaneDanmark skulle nok have lurepasset lidt på den store udbygning. De skulle have moderniseret de vigtigste linier, indtil de nye tendenser var slået igennem, og nye kloge tog kommer. PostDanmark skulle have fanget pakkeudviklingen, og burde nu i kølvandet på den være i fuld sving med at kigge på næste fase i form af 3D print. TeleDanmark – undskyld, YouSee, skulle have investeret lidt i innovation i stedet for et nedlægge sig selv.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Infrastruktur'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen