Berlingske Business
LIVE
12:00 Kinesisk bilproducent vil byde på Fiat Chrysler

Elektrikerne indtager fremtidens arbejdsmarked

Topbillede

Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad specialiseret arbejdskraft. Den nye elektrikeruddannelse sikrer din fremtid i en teknisk branche i en rivende udvikling og med masser af jobmuligheder.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens arbejdsmarked'. Se alle artikler her

Udvikling
Der er strøm på digitaliseringen i ProduktionDanmark, hvor robot-, drone- og automationsteknologi i stigende grad bliver et arbejdsområde for elektrikerne. Derfor har Dansk El-Forbund fokus på teknologien, når det gælder efter- og videreuddannelse og i den nye modulbaserede elektrikeruddannelse, der sikrer, at virksomhederne har masser af interesse i og muligheder for at uddanne lærlinge.

Digitalisering, automatisering og robotteknologi er inde i en rivende udvikling, og kvalificeret arbejdskraft og specialiserede kompetencer inden for området er efterspurgte. For at imødekomme efterspørgslen og kravene om specialisering har fagforbundet for Danmarks elektrikere, Dansk El-Forbund, stort fokus på for eksempel robot-, drone- og automationsteknologi. Og det gælder både i den nye lærlingeuddannelse - som er udviklet i tæt samarbejde med arbejdsgiverorganisationen TEKNIQ - og på efter- og videreuddannelsesområdet. For den teknologiske udvikling i elbranchen går så stærkt, at elektrikerne er nødt til at holde sig opdaterede på de nyeste teknologier.

Fra ufaglært til faglært
Med en arbejdsløshed blandt elektrikerne på omkring én procent er der også plads til, at flere ufaglærte kan tage springet og blive faglærte elektrikere, mener forbundsformand i Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen, som peger på uddannelsesmulighederne i overenskomsterne. Den nye overenskomstaftale – også kaldet OK17 - betyder blandt andet, at der afsættes omkring 200 mio. kr. fra IKUF (Industriens Uddannelsesfond) til at løfte uddannelsesniveauet blandt ansatte i industrien fra ufaglært til faglært.

- Med den mangel på faglært arbejdskraft, som vi kan se frem til i de kommende år, er det positivt, at ufaglærte nu har fået bedre muligheder for at uddanne sig til for eksempel elektrikere. Muligheder for efter- og videreuddannelse er vigtigt, hvis vi skal kunne leve op til de krav, som fremtidens arbejdsmarked efterspørger, siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen.

Specialiserede elektrikere
I den nye elektrikeruddannelse er der blandt de i alt 28 moduler, som der er at vælge mellem, eksempelvis ’Robotteknik’, ’Intelligente bygningsinstallationer’, ’Automatiske anlæg på maskiner’ eller ’El-teknik i velfærdsteknologiske løsninger’.

- Det er indholdet i moduler som disse, som vi løbende arbejder på også at gøre tilgængeligt som efter- og videreuddannelsestilbud til elektrikerne – både i form af AMU-kurser, akademimoduler og hele akademiuddannelser. På den måde bliver elektrikerne på samme tid mere fleksible, moderne og specialiserede, siger Jørgen Juul Rasmussen.

Uddannelse og vækst
I forbindelse med regeringens erhvervsuddannelsesreform var det oplagt for Dansk El-Forbund - i et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i TEKNIQ - at gennemgå elektrikeruddannelsen og samtidig se på, hvad virksomhederne i industrien efterspørger.

- Industrien har brug for specialiseret arbejdskraft, og med den nye modulbaserede elektrikeruddannelse, der giver muligheder for skræddersyede uddannelsesforløb, har også virksomheder i industrien masser af interesse i og muligheder for at uddanne flere lærlinge, forklarer forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen, som fastslår:

- Nye teknologier kan være med til at skabe vækst i elbranchen, men det kræver, at vi konstant har fokus på uddannelse og efter- og videreuddannelse, så medlemmerne kan vedligeholde og udvikle deres kompetencer, og dermed får mulighed for at følge med i de nye teknologier.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens arbejdsmarked'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen