Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

E-handlen og den fysiske handel smelter sammen

Topbillede
Arkivfoto Scanpix

Hvad er den vigtigste faktor for en e-forbruger? Og hvordan fanger man kunderne der, hvor de er?

Skrevet af Dansk Erhverv

E-handlen boomer, men konkurrencen om kunderne er hård. De butikker, der vil gå sejrende ud af kampen er dem, der forstår at integrere fysiske og digitale salgskanaler. Det viser en ny stor analyse af danskernes e-handel fra Dansk Erhverv.

I 2016 lagde danskerne varer for 111 mia. kr. i den digitale indkøbskurv. Fortsætter udviklingen – og endda med en lavere årlig vækstrate på 14 pct. – vil danskerne e-handle for næsten 190 mia. kr. i faste priser i 2020. Det er en fordobling i forhold til 2015. Det er med andre en del af detailhandlen, som rummer masser af potentiale.

Webshoppen udkonkurrer ikke butikken
Vi har alle hørt historien om forbrugeren, der kigger i de fysiske butikker og derefter går hjem for at handle på nettet. Af samme årsag er e-handelsvirksomhederne i flere år blevet set som en konkurrent til den traditionelle detailhandel i gadebilledet.

Dansk Erhvervs e-analyse viser det modsatte billede, nemlig at netbutikken og den fysiske butik understøtter hinandens salg. Ved hvert fjerde køb i en fysisk butik er kunderejsen startet med, at kunden søgte online efter varen på butikkens webshop eller hjemmeside – og derefter købte varen i selvsamme fysiske butik.
Det er kun ved 5 pct. af købene på nettet, at kunden først har besøgt en fysisk butik og derefter købt varen i en netbutik, der ikke er den fysiske butiks egen netbutik. Netbutikken er derfor i høj grad med til at generere salg i den fysiske butik.

Flere salgskanaler fører til dyrere køb
Forbrugere, der orienterer sig på flere kanaler forud for et køb, køber typisk for et større beløb. En del af forklaringen er, at det er naturligt at bruge mere tid på at søge information forud for et køb, jo dyrere vare der er tale om. Det skyldes dog også, at forbrugeren kan blive interesseret i flere eller dyrere varer, hvis forbrugeren får relevante informationer og møder relevant markedsføring gennem flere forskellige kanaler.

De forbrugere, der søger information ét sted, enten i fysiske butikker eller i netbutikker, køber i gennemsnit for 16 pct. mere end de forbrugere, der ikke søger information forud for købet. De forbrugere, der søger information to steder, køber i gennemsnit for 33 pct. mere.

Hvad er vigtigt for forbrugerne, når de e-handler?
Prisen – inklusiv fragt – er den mest afgørende faktor i forbrugerens valg af netbutik. Ligesom det i øvrigt også er i de fysiske butikker. Den næstvigtigste faktor for forbrugeren er, at det er nemt at handle og navigere på siden, samt at betalingsløsningen er ligetil. Med de utallige købsmuligheder på nettet gider forbrugeren ikke spilde sin tid på dårlige brugeroplevelser – det skal være nemt at købe dine varer!

Hvis virksomheden har svært ved at konkurrere på prisen er fleksible fragt- og returneringsløsninger et konkurrenceparameter, som med fordel kan udnyttes.

Mobiltelefonen på indtog i købsprocessen
25 pct. af alle e-køb sker via en smartphone eller en tablet, og mere end hver tredje forbruger har søgt efter en nærliggende butik på deres mobiltelefon indenfor de seneste 3 måneder.
Mobiltelefonen er blevet fast inventar i købsprocessen, og tendensen er, at flere og flere forbrugere shopper på tværs af enheder. To ud af tre under 30 år har søgt information om en vare på deres smartphone inden for de seneste tre måneder, og hver fjerde forbruger over 60 år har søgt information om en vare eller en service på samme vis.

Mobiltelefonens indtog går på tværs af aldersgrupper, og det er derfor afgørende, at netbutikkens hjemmeside er tilpasset smartphones og tablets, så forbrugerne får en helstøbt shopping-oplevelse – uanset om de er online, offline, på mobilen ­eller foran pc’en.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen