Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Dagligvaresalget boomer på nettet

Topbillede
Arkivfoto Scanpix

Danskerne har længe handlet rejser, tøj og andre forbrugsgoder online, og nu er turen kommet til dagligvarerne. Her er sket den største stigning inden for nethandlen.

Af Katrine Krebs

”Online dagligvarehandlen er i vækst, og det gælder hele landet og ikke kun i de urbaniserede områder. Det er dog stadig kun cirka to procent af dagligvareværdien, der bliver handlet på nettet, men jeg tror, vi kommer til at se større stigninger de kommende år,” lyder det fra Peter Glavind, der er direktør hos konsulent- og analysevirksomheden GfK.
Ifølge GfK’s direktør er udviklingen en stor fordel for forbrugerne.

”Tidligere havde brands magten i den forstand, at forbrugerne købte identiet gennem stærke brands. Sidenhen tog kæderne i stigende grad magten og forsøgte at flytte mærkeloyalitet til kædeloyalitet gennem udvalg af såvel brands som private labels. I dag ligger magten hos forbrugerne. Udbuddet er enormt og forbrugerne kan vælge og vrage, og det kommer de endnu mere til i fremtiden,” mener Peter Glavind.
Ifølge ham bliver udfordringen for dagligvarekæder og leverandører on- eller off line at vinde kampen om forbrugernes gunst.

En udfordret branche
Vækst i online-salget af dagligvare sker i et marked, der ellers gennem det seneste årti har oplevet stagnation såvel globalt som lokalt i Danmark.
”Historisk set har markedet været begunstiget af demografiske forhold – flere mennesker skulle have mere mad, og rigere mennesker skulle have dyrere mad. Så kom finanskrisen og gennem de seneste 10 år har væksten i de globale dagligvaremarkeder været faldende. Forbrugerne er blevet mere prisbevidste, og selvom antallet af butikker er vokset, er der ikke blevet markant flere forbrugere. De spiser og drikker heller ikke signifikant mere,” forklarer Peter Glavind.

Når væksten udebliver, er det god forretningslogik at tænke nyt. I kampen om kunderne har dagligvarekæderne med deres fokus på discount flyttet dagligvareforbruget fra velassorterede supermarkeder til discountbutikker, hvor der i sagens natur er skruet ned for varesortiment og priser.

Læs mere her: www.shobr.com

Discount er ikke kun vejen frem
”Discountkoncepter er skabt for at tilkæmpe sig markedsandele i et stærkt kompetitivt marked, men det kan synes som en hård vækststrategi. Hvis formålet er tjene penge, er løsningen jo ikke alene at sænke prisen og reducere varesortimentet. Dette driver ikke umiddelbart øget værdi i et i forvejen udfordret marked,” mener Peter Glavind.

Han påpeger i denne sammenhæng, at der også kan være udfordringer for de eksisterende kæder ved en stigende onlinehandel.

”En af farerne for kæder, der udvider deres butiksnet med online-salg, er, at forbrugerne ender med at handle mindre, da de ikke oplever samme stimuli online som i en fysisk butik. Onlinebutikken gør det nemmere for de fleste forbrugere kun at købe det, der var planlagt, hvilket jo ikke i sig selv skaber en øget værdi.”

Shopper relevans er nøglen
I andre lande som for eksempel Frankrig er der åbenlyse fordele for forbrugerne ved onlinehandel på grund af traditionen for at handle i hypermarkeder. For forbrugere, der foretager sjældnere og større indkøb, er der en stor convenience-gevinst ved at handle online.

”I Danmark handler forbrugerne meget ofte og i en mindre kurve. Det betyder ikke, at der ikke er et potentiale for onlinesalg af dagligvare i Danmark. Nøglen ligger i at forstå, at det der er relevant for en dansk onlineshopper, er noget andet end for en fransk ditto,” siger Peter Glavind fra GfK og fortsætter:

”Uanset om detailhandlen sælger online eller offline, handler det i sidste ende om shopper-relevans. Er kæden relevant, bliver den valgt af shopperne. Her kan der være en stor fordel i at være tidligt ude. De første, der knækker koden til online shopper-relevans, vil have en stor fordel.  Nye konkurrenter skal differentiere sig markant, hvis de skal motivere forbrugerne til at tilføje endnu en app eller ligefrem skifte leverandør”.

Teknologi forandrer vaner
En af de nye spillere på banen for dagligvarer på nettet er den danske webshop, Shobr.com. Her er der tænkt i convenience for forbrugerne.

”Vores kunder er jo egentlig vores leverandører. De ser os som en markedsplads og spænder bredt. Der er de store dagligvarebrands, der gerne vi nå forbrugerne ad nye veje. Det er også små nicheproducenter af specialvare, der ser os som en nem og billig måde at få deres varer distribueret,” fortæller CEO hos Shobr, Mikkel Lohmann Davidsen.

Beliggenheden på Grøntorvet er bevidst valg af Shobr, fordi der her er stort fokus på friskheden. Alt bliver sendt frisk, solidt indpakket og med en goodiebag samt personlig hilsen.

”Dagligvarehandlen har løbende udviklet sig. Engang besøgte du den lokale købmand og udpegende varer fra hylderne og fik dem pænt pakket ind. Siden kom supermarkederne, hvor forbrugerne selv fandt deres varer og betalte ved kassen. I fremtiden kommer vi til at handle mere online,” lyder det med overbevisning fra Mikkel Lohmann Davidsen.

Online er fremtiden
Ifølge CEO’en af det virtuelle supermarked er perspektiverne uendelige, og markedet for salg dagligvarer på nettet endnu kun i sin spæde opstart.

”For bare 10 år siden kunne ingen forstille sig, at deres mobiltelefon også kunne fungere som en computer. Det var også utænkeligt, at hele ens dyrebare samling af CD’er blev erstattet af steaming. Og sådan er der utallige eksempler på, at vores vaner ændrer sig, som teknologien gør det muligt”.
En af grundpillerne Shobr har, er at kunne levere over hele landet.

”Online handlen er især godt for dem, der ikke bor nær større byer, og dermed ikke har let adgang til specialvarer. Det får de på nettet,” siger Mikkel Lohmann Davidsen, og formaner alle med planer om online dagligvaresalg om at være fremme i skoene:

”Der er ingen tvivl om, at forventningsniveauet til servicen kun vil stige og stige hos forbrugerne. Derfor er det vigtigt at skabe en oplevelse før, under og efter købet, så du skaber relevans og dermed loyalitet”.

Attraktive perspektiver
Mikkel Lohmann Davidsens liste over forslag til hvordan fremtiden kan se ud, er lang. Der er både droner og førerløse biler, der sørger for hurtig levering af friskbagt bagerbrød søndag morgen.

”Det bliver et helt andet flow, vi kommer til at se i vores hverdag. Når du handler i et discountsupermarked mangler du et ordentligt udvalg og specialvarer. Når du handler i de større supermarkeder, der har alt, tager det lang tid. Online får du det hele, og det kommer endda direkte hjem til dig. Det er altså nemt at blive afhængig af,” mener Mikkel Lohmann Davidsen.

Shobr tracker al købshistorik for på sigt at kunne udvikle algoritmer og dermed fundamentet for, at hver enkelt kunde kan få præsenteret et relevant vareudbud, personlige tilbud og huskesedler samt opskrifter, der matcher de individuelle behov.

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Fremtidens Detail'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen