Berlingske Business
LIVE: 

Da verden lærte at sige miljø og vækst i samme sætning

Topbillede
PR-foto: Connie Hedegaard, Miljøminister og EU-klimakommissær

Til oktober er det 30 år siden, Brundtlandrapporten udkom og satte bæredygtighed på den globale dagsorden. Ifølge Connie Hedegaard er den en af grundene til, at der i dag er grund til optimisme på vegne af miljøet og klimaet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Af Mathias Caspersen

Gro Harlem Brundtland har siddet hele tre perioder som statsminister for Norge, men det er ikke derfor, hendes navn står indskrevet i verdenshistorien.
I 1983 blev hun nemlig formand for FN’s nyoprettede Verdenskommission for miljø og udvikling. Fire år senere udgav kommissionen deres konklusioner i en 383 sider lang rapport. Den fik titlen Vores fælles fremtid men blev hurtigt kendt som Brundtlandrapporten.

I dag står den som noget nær miljøets svar på Menneskerettighedserklæringen, men hvorfor var den så banebrydende?
Ifølge tidligere miljøminister og EU-klimakommissær, Connie Hedegaard er forklaringen, at det for første gang blev påvist, at der ikke er nogen modsætning mellem økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse. Tværtimod.

”I dag er det gængs, accepteret viden, som folk overalt på kloden har taget til sig. Men sådan var det ikke dengang. Brundtlandrapporten viste klart og tydeligt, at miljøet er vores fælles ansvar, at man kan skabe vækst uden at skade miljøet, og at det er den rigtige vej frem,” fortæller
Hedegaard.

Brundtlandrapporten dannede grundlag for Rio-konferencen i 1992. Her vedtog 172 regeringer Rio-erklæringen, der indeholdt en række principper for, hvordan man sikrer en bæredygtig udvikling.
Man underskrev ved samme lejlighed handlingsplanen Agenda 21 samt tre klima- og miljøkonventioner. Tilsammen satte de for alvor bæredygtighed på den globale dagsorden.

Midt i et stort skifte
Og hvad er der så sket i de 30 år, der er gået?

Den globale opvarmning er blevet påvist som et faktum, kun få bestrider. Man har opdaget enorme øer af plastik i Stillehavet, verdens fattigdom er stadig ikke historie, og i USA har man valgt en præsident, der (siger han) vil satse på kulkraft.

Selv om man sagtens kunne føje til listen over bekymringer, er Connie Hedegaard optimist, og det er der særligt én grund til: Miljø- og klimabeskyttelse er blevet en god forretning.
Hun peger på, at omkostningerne ved solenergi og andre alternative energikilder er på vej ned, mens omkostningerne ved ikke at gøre noget er på vej op. Samtidig er Kina begyndt at investere massivt i klimateknologi.

”Når man står midt i et stort skifte, kan man ikke altid se, at der sker noget. Men offentlige instanser, privatpersoner og virksomheder overalt i verden er begyndt at gøre noget. De ringe Brundtlandrapporten tegnede i firserne breder sig stadig, og nu begynder det pludselig at gå stærkt,” siger hun.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen